Less is more: Start langsomt ud
Når du er teenager, producerer din krop stadig en masse kollagen; proteinet, der spiller en afgørende rolle for din huds fasthed og smidighed. Det betyder også, at din hud ikke har behov for produkter, der angiver at ‘genoprette’ eller ‘forynge’ moden hud. Hold rutinen mild og gå kun efter den pleje, din hud rent faktisk har brug for. Aktive ingredienser er vidunderlige og hører bestemt hjemme i en velafrundet rutine, men hos woods_ anbefaler vi altid at introducere dem langsomt for at undgå at overvælde huden. Start med de fundamentale produkter, og giv din hud god tid til at vænne sig til ingredienserne, før du udvider din rutine.
Fundamentet i en god hudplejerutine
Det kan være fristende at lade dig rive med af de nyeste hudplejetrends eller at blive overvældet af hylderne fulde af produkter i din lokale butik. Men i virkeligheden bør basen i din rutine være alt andet and kompliceret. Lad os præsentere dig for de mest essentielle produkter, du skal have på din radar.
Hold huden frisk og ren med en daglig rens
En skånsom rens er kernen i enhver god hudplejerutine. For langt de fleste hudtyper er det tilstrækkeligt at rense huden én gang dagligt – gerne om aftenen, så du sikrer dig, at du fjerner overflødig olie, forurening eller bakterier, der har ophobet sig på huden i løbet af dagen.
En rens er især fordelagtig, hvis du bruger makeup, da vaskeaktiverne vil forhindre, at dine porer tilstoppes og udvikler sig til urenheder. Men husk, at det kan være (stort set) ligegyldigt hvor god din rense-rutine er, hvis du alligevel udsætter din hud for beskidte børster hver eneste dag. Brug gerne en vandbaseret rens ugentligt til at vaske snavs, overskydende make-up og andet ophobning ud af børsterne for at undgå, at de irriterer din hud.
Er din hud til den tørre side, kan du med fordel rense den med en oliebaseret rens, for eksempel med vores Cleansing Balm, som er beriget med adskillige vitaminer og antioxidanter, der holder skadelig ophobning ude, men fugten inde.
Er din hud mere til den olierede side, kan en vandbaseret rens være et bedre valg. Her anbefaler vi igen vores Daily Foaming Cleanser, som er formuleret med fugtgivende, økologisk agurk og kølende aloe vera, der er rig på antioxidanter, enzymer og vitaminer.
Det vi især elsker ved vores renseprodukter er, at de alle indeholder 100% naturligt udvundne vaskeaktiver, som skånsomt fjerner snavs og ophobning uden at forstyrre hudens naturlige miljø og oliebalance – for din hud har brug for den fugt, der kommer fra de naturlige olier (hvad der også kaldes sebum). Så det er vigtigt at gå udenom skrappe sulfater, der risikerer at afrense disse og føre til tørhed og irritation.
Fugt er essentielt
Glat, sund og fløjlsblød hud starter og slutter med fugt. Brug en let ansigtscreme med ikke-komedogene (ikke-tilstoppende) ingredienser, der styrker og beskytter hudens fugtindhold. Ofte har teenagere ikke behov for fede cremer, men derimod en beroligende fugtighedscreme, der leverer hurtigt-absorberende fugt uden at efterlade hudens overflade fedtet.
Vores Daily Hydra Cream Sensitive er en af vores best sellers – og med god grund! Denne skånsomme og parfumefri ansigtscreme tildeler huden balancerende og blødgørende egenskaber samt vægtløs men intens fugt. Alt, huden kunne drømme om, samlet i ét produkt!
Cremen er tidligere blevet testet af et testpanel, hvor 97% af testere erklærede sig enige i, at cremen er velegnet til sensitiv hud, mens 89% var enige i, at deres hud fremstod mere fast og fyldig efter brug (Baseret på et 4-ugers testpanels-forløb med 36 deltagere).
SPF er et must
Solcreme er ikke til forhandling, hvis du spørger os. Desværre tenderer mange i alle aldersgrupper til at skippe dette essentielle produkt hver eneste dag.
Som de fleste af os er bevidste om, er solbeskyttelse afgørende for at beskytte mod både øjeblikkelig og fremtidig skade forårsaget af UV-stråler. Hvad færre ved er nemlig, at UV-skade kan ophobe sig i huden og først vise sig i senere år eller endda udvikle sig til tidlige alderstegn, hyperpigmentering eller alvorlige sygdomme som hudkræft.
Selv på overskyede, snefyldte og regnfulde dage bør en bredspektret solcreme på mindst faktor 30 altså påføres på ansigt, hals og andre udsatte områder. Vores Facial Sunscreen SPF30 er skabt i den perfekte taskestørrelse og med en ikke-klistrende formular, så den nemt kan tildele din hud alle fordelene ved vitaminer, antioxidanter og bredspektrede solfiltre hvor som helst, når som helst.
Hormonel hud: Urenheder er almindelige, men hvorfor egentlig?
Ligesom at teenagere går igennem op- og nedture i løbet af teenageårene, vil huden gøre det samme. Hormoner er ofte i højt gear under puberteten, hvilket kan accelerere hudens olieproduktion, så den altså producerer mere olie, end den ellers ville gøre. Denne overflødige olie kan efterfølgende tilstoppe porerne og altså føre til de ubudne urenheder.
Pludselig vil en ellers glat hud opleve fremkomsten af tilstoppede porer, urenheder og akne, hvilket kan efterlade mange teenagere forvirrede og ikke mindst frustrerede. Ofte handler det ikke kun om hormoner; kost, genetik og ikke mindst stress forårsaget af enten skole eller privatliv kan også spille en afgørende rolle i hudens reaktion. Det er en tid med mange store følelser, og hvor teenageren finder frem til sine kerneværdier – med andre ord er det ikke så mærkeligt, at huden kan reagere på denne navigering.
Urenheder er altså en helt almindelig del af denne rejse, og heldigvis findes der produkter, der kan reducere symptomerne på urenheder. Husk: Din hud gør sit bedste for at passe på dig, og denne tjeneste bør du gøre dit bedste for at gengælde.
Blandt vores udvalg af plejende produkter finder du blandt andet vores Blemish Control Clarifying Gel. En let ansigtscreme, som adresserer og modvirker urenheder takket være tilførslen af 3% Seboclear™, actibiome og linolsyre. Disse ingredienser er især fordelagtige til at behandle hormonel akne, idet de arbejder aktivt for at styrke hudens forsvar og mikrobiom (naturlige miljø) samt regulerer hudens olieproduktion for at forebygge forekomsten af urenheder. Samtidig lindrer ingredienserne den rødme og inflammation, der ofte er forbundet med akne, og linolsyre adresserer desuden den linolsyremangel, der ofte ses hos akne-ramte hudtyper.
Med sin lette, parfumeri formular tilbyder produktet altså en effektiv men skånsom behandling til at modvirke urenheder og bringe huden tilbage i balance – hvorfor vi ser det som den ideelle tilføjelse til teenagehud, der kæmper med stædige, tilbagevendende urenheder.
Hold rutinen simpel og stabil
Det er vigtigt at undgå for mange udsving i din rutine – din hud har brug for kontinuitet for at kunne give dig de bedste resultater. Med andre ord vil en simpel, beskyttende rutine vil være langt mere effektiv end at jagte trends og eksperimentere med en masse forskellige produkter. Hvis din hud reagerer usædvanligt eller du døjer med mere alvorlige symptomer, er det vigtigt at konsultere en hudlæge for at få stillet en faglig diagnose og sikre, at du behandler din hud korrekt. For huden er unik, og hvad der er det rette for den ene, gælder nødvendigvis ikke for den anden.
Det er også vigtigt at huske, når vi lader os imponere af flygtige trends og det nyeste nye. Selvom dette kan være mindst lige så berigende er det vigtigt at bevare sin kritiske sans og altid have for øje, hvad der fungerer for netop din hud.
Relaterede produkter
More posts
-
Mød blemish control clarifying gel
Urenheder, udbrud og tilstoppede porer. Alle sammen almindelige hudproblematikker, de fleste af os på et givent tidspunkt har skulle tackle, men som ikke desto mindre kan have stor indflydelse på...
Read more -
Dyshidrotisk eksem: fra årsag til behandling
Dyshidrotisk eksem: Også kendt som dyshidrosis, pompholyx eller pustulosis palmoplantaris. En hudsygdom, som kan lyde kompliceret, men som mange med stor sandsynlighed kæmper med hver dag, uden at være klar...
Read more -
De bedste & værste skønhedstrends i 2024
2024 har budt på en række nye trends indenfor skønhedsverdenen, som på insisterende vis har fundet vej til manges rutiner verden over. Nogle af dem er bedre end andre –...
Read more
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.