Refusionspolitik
Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål her eller kontakte os på info@woodscopenhagen.com, hvis du har spørgsmål, som ikke er besvaret nedenfor.
4.1 Du kan annullere din købsaftale uden begrundelse inden for 30 dage fra den dato, du eller en af dine udpegede tredjeparter kommer i fysisk besiddelse af produkterne.
4.2 I et tilfælde af at flere forskellige produkter er blevet bestilt i en enkelt ordre, men leveres individuelt (dvs. separate leverancer), udløber rettigheden til at annullere 30 dage efter, du modtager det sidste produkt.
4.3 Returnering kan kun ske samlet for Woods Copenhagens hudplejesæt (Skincare Kits), gaveæsker og hårplejesæt (Essentials og Sets). Delvis returnering – herunder returnering af enkelte udvalgte produkter fra et samlet sæt – er således ikke muligt.
4.4 Woods Copenhagen tilbyder en ekstraordinær 30-dages tilfredshedsgaranti på alle produkter købt via https://woodscopenhagen.com/.dk. Ifølge garantien kan du returnere produktet og få det fulde beløb refunderet, hvis du ikke er tilfreds med resultatet af produktet. Med andre ord kan du returnere produktet, selvom det er åbnet og brugt, hvis du ikke er tilfreds med det. Garantien påvirker ikke forbrugerens ufravigelige rettigheder i henhold til gældende lovgivning, men er en særlig service, som Woods Copenhagen tilbyder forbrugeren. Produktet skal sendes til os senest 30 dage efter, at du har modtaget det. Når produktet returneres i henhold til garantien, skal dette ske i overensstemmelse med Woods Copenhagens generelle returpolitik. Derudover skal du informere Woods Copenhagen om, at du ønsker at gøre brug af garantien. Hvis du ikke har fulgt brugsanvisningen for produktet, forbeholder Woods sig ret til at afvise din brug af garantien.
4.4.1 Returnering ved brug af 30-dages tilfredshedsgarantien kan kun ske samlet for Woods Copenhagens hudplejesæt (Skincare Kits), gaveæsker og hårplejesæt (Sets og Essentials). Det er således ikke muligt at returnere enkelte produkter, hvor disse er købt som en del af et samlet hud- eller hårplejesæt.
4.5 For at kunne udøve rettigheden til at annullere, må du gøre os opmærksomme på din beslutning om at annullere købsaftalen i en utvetydig udtalelse. Du kan benytte standardformlen for annulleringer nederst, men dette er ikke obligatorisk.
4.6 Du skal være sikker på, at produkterne er pakket forsvarligt. Du er ansvarlig for pakken, eller pakkerne, indtil Woods Copenhagen modtager dem. Produkterne returneres til: Wcph ApS, Aaboulevarden 52, 2.4, 8000 Aarhus C. Vi anbefaler, at du gemmer postkvitteringen som et bevis på, at du har afleveret pakkerne til fragtmanden.
4.7 Returnering og refundering af produkter er kun gældende, hvis produkterne returneres i samme stand som ved modtagelsen. Produkter, der er brugt op eller påført skader efter modtagelse, accepteres ikke til refundering.
4.8 Woods Copenhagen tilbyder gratis retur af produktet eller produkterne inden for 30 dage. Du skal sende din annullering i henhold til punkt 4.5 til info@woodscopenhagen.com, hvorefter du vil modtage en returlabel. Din returnering vil kun være gratis, hvis du benytter den returlabel, der sendes til dig af Woods Copenhagen. Produktet eller produkterne skal sendes senest 30 dage efter, at du har modtaget ordren, jf. punkt 4.1 og 4.2.
4.9 Woods Copenhagen udbyder kun én gratis returlabel til hver ordre. Skulle du ville returnere produkter igen, skal du selv betale fragtomkostninger for denne returnering.
4.10 Når produktet er returneret, vil vi refundere alle omkostninger modtaget fra dig relateret til den specifikke ordre. Dette inkluderer leveringsomkostninger, men er begrænset til den billigste standardlevering, vi understøtter. Returneringen vil ske uden unødvendige forsinkelser og under alle omstændigheder ikke senere end 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om at annullere købsaftalen. Vi vil foretage tilbagebetalingen til det samme betalingsmiddel, som du brugte, da du gennemførte den oprindelige transaktion – medmindre du specifikt har accepteret noget andet.
Vi kan tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget produktet eller produkterne, eller til du har givet os et tilstrækkeligt bevis på din returnering.
Kampagner & tilbud
Vi refererer til vores Servicebetingelser