De bedste & værste skønhedstrends i 2024

RATING BEAUTY TRENDS OF 2024

2024 har budt på en række nye trends indenfor skønhedsverdenen, som på insisterende vis har fundet vej til manges rutiner verden over. Nogle af dem er bedre end andre – men de er naturligvis ikke gået forbi vores radar. Idette blogpost hylder vi nogle af de bedste hud- og hårplejetrends, som har tilbudt innovative løsninger til vores selvplejeritualer.

Men selvfølgelig kan vi ikke diskutere trends uden også at se nærmere på nogle af de hypes, som vi håber, bliver efterladt i 2024.

Hudplejetrends: En balance mellem skønhed & funktionalitet 

Hudplejetrends kommer og går, og med digitaliseringens hast kan det være svært at følge med i en i forvejen dynamisk verden af produkter, metoder og tricks. Heldigvis har vi samlet nogle af de bedste hudplejetrends, 2024 bød på – og hvorfor du ikke må gå glip af dem. 

Kølende tools: Beroligende for både din hud og dit sind 

Forestil dig det: Du står op og bliver mødt af en træt, let opsvulmet hud, som er træt efter natten eller en måske hektisk hverdag. Her kan opkvikkende, kølende hudpleje tools blive din redning. Tools som gua sha eller facial rollers er kendt og elskede for deres evner til at reducere hævelser, opstramme og vække huden. Dette gør de anerkendte værktøjer ved at fremme lymfedrænage og forbedre blodcirkulationen i huden, hvilket promoverer den sunde glød og et mere fast, fyldigt udseende. Når du opbevarer dem i køleskabet, tildeler du samtidig din hud en kølende sensation, som kan være med til at opkvikke huden og tilbyde et revitaliserende boost, både du og din hud vil få glæde af. 

Forebyggende hudpleje: Beskyttelse i dag sikrer sund hud i morgen 

Når det kommer til hudpleje, vil det altid være nemmere at forebygge end at behandle. Dette er en filosofi, der heldigvis er kommet mange for øre i løbet af 2024. I 2025 håber vi på at se en fortsat stigning i produkter, der er udviklet til netop at forebygge fremtidig skade, som hyperpigmentering og tidlige alderstegn. Fremfor at vente på, at skader fra forurening eller UV-stråling viser sig på huden, omfavner flere og flere altså en mere proaktiv tilgang til huden, hvor fokus er på at beskytte, før det går galt. En tilgang, der betyder en øget efterspørgsel af antioxidanter, solcreme og barrierestyrkende formularer, der beskytter huden mod udefrakommende trusler.

Og hvem elsker ikke et produkt, der både hydrerer og opfrisker, men samtidig styrker og beskytter huden? Sådan et finder du blandt andet i vores Niacinamide Lifting Mist. 

NIACINAMIDE LIFTING MIST

Dewy skin er in 

Dewy skin: Hvem, hvad, hvorfor og ikke mindst: hvordan? Dewy skin betegner det fyldige, fugtmættede udseende, der giver en smuk, glansfuld overflade. Dewy skin er et pejlemærke for sund, velplejet hud, og derfor er det ikke svært at forstå, hvorfor mange efterstræber dette resultat ved hjælp af deres hudplejerutiner.

Det handler blandt andet om at spække sine hudplejeritualer med ingredienser, der både fremmer hudens fugtindhold og indkapsler den, så den ikke fordamper i løbet af dagen. Vores varmeste anbefalinger til den glatte, fyldige hud går til vores Intense Hyaluronic Mask og Intense Hydra Serum, som begge arbejder for at fugtmætte huden indefra og ud. 

DEWY SKIN

Hårplejetrends: En ny æra af fusionen af skønhed og sundhed

I 2025 siger vi pænt farvel til quick fixes. Nu handler det om at pleje din hovedbund, omfavne dit hårs naturlige tekstur og holde dit hår sundt med nærende, styrkende ingredienser, der udelukkende vil dit hår det godt. Lad os dykke ned i de trends, der baner vej for en ny æra omkring hårets og hovedbundens sundhed. 

Skinification of hair care: Behandl din hovedbund, som du behandler din hud 

Du hørte det her først. Trenden ‘skinification of hair care’ har allerede vundet frem i 2024, og vi tør godt vædde med, at dens succes er kommet for at blive. Denne trend handler netop om at give din hovedbund den samme omsorg og opmærksomhed, som du giver huden i dit ansigt. For i hovedbunden findes (bogstaveligt talt) rødderne til hårets sundhed. 

Hvis du ønsker at blive en del af trenden, skal du blot prioritere hårprodukter beriget med styrkende, plejende og nærende ingredienser, som rent faktisk adresserer hovedbundsproblemer som tørhed, irritation og ubalance i olieproduktionen, samtidig med at de promoverer hårets vækst og styrke. For dit hår fortjener præcis den samme kærlighed som din hud, hvis du spørger os. 

HAIR CARE

 

Heatless styling: Smukt hår uden skade 

Hvis du ejer en hvilken som helst digital enhed, er det næppe gået dig forbi, at flere og flere mennesker bevæger sig væk fra skadelige varmeværktøjer til fordel for mere skånsomme procedurer. 

Fra curlers til forskellige fletteteknikker, der efterlader håret med flotte krøller eller bølger – vores muligheder for smukt hår er pludselig mere udvidet, end de nogensinde har været. Denne trend er ikke alene bedre for hårets langsigtede sundhed, men stemmer også overens med den heldigvis voksende tendens til at omfavne sit hårs naturlige tekstur. Uanset om du er til beachy waves eller proptræk-krøller, findes der et hav af muligheder for, hvordan du kan opnå det resultat, du ønsker. 

Hovedbundsstimulering: Et væld af fordele

Hovedbundsstimulering er blevet en populær praksis for dem, der ønsker at forbedre hårets sundhed og vækst – og det er ikke svært at forstå hvorfor. Ved at stimulere hovedbunden gennem blid massage eller med specialiserede værktøjer som hovedbundsmassører og børster, kan du øge blodgennemstrømning til hårsækkene og derved øge tilførslen af næringsstoffer og dermed fremmer hårvæksten. Hovedbundsmassage desuden også kendt for at reducere spændinger og lindre stress.

På baggrund af disse skønne effekter spår derfor, at hovedbundsmassage udelukkende bliver mere populært med tiden!
Psst... med woods_' børster kan du bringe disse skønne effekter til din hovedbund.

BRUSHES

Trends vi efterlader i 2024 

Misforstå os ikke, vi elsker innovation og gode idéer – men nogle fortjener at blive efterladt ved at være “gode” idéer, hvis du spørger os. Her er nogle af de trends fra 2024, som vi ikke tager med os ind i det nye år. 

Engangsprodukter 

Sheet masker, eye patches, vådservietter... Listen af engangsprodukter er lang, og mange af dem har en fast plads i manges daglige rutiner. I takt med, at bæredygtighed vinder indpas manges radar, håber vi dog, at folk vil søge mod produkter, som kan bruges over længere tid og som vil generere mindre spild 

Overforbrug... generelt

Mere vil have mere – vi kender det alle sammen. De sociale medier eksponerer os konstant for de nyeste idéer, trends og produkter, som lover skønne resultater, mange kan have svært ved at modstå.

Desværre vil disse trends ofte være kortlivede, og det varer ikke længe ad gangen, før en ny bølge er opstået. I 2025 håber vi, at vi bliver bedre til at skelne mellem need to have og nice to have, og at vi lærer at værdsætte en kontinuerlig god rutine, som passer til netop os og vores behov uden for mange unødvendige udsving og eksperimenteringer. En tilgang, der vil være fordelagtig for både vores pengepung og miljøet, vi gerne vil passe . 

Hårvask-træning 

Har du hørt om hårvask-træning? Kort sagt går den lidt modstridende praksis ud på at “træne” sit hår til ikke at blive fedtet ved at lade vær med at vaske det i længere perioder end sædvanligvis.

Trenden udspringer af, at mange har fået øjnene op for fordelene ved at balancere hovedbundens naturlige olier, hvilket i sig selv er en god ting. Der findes dog ikke bevis for, at denne taktik hjælper med at nulstille hovedbundens talgkirtler eller gør dem mindre aktive (jf. Kilde 1). Tværtimod kan man risikere at blokere hovedbundens hårsvække ved at lade olien ophobe sig, hvilket kan begrænse næringstilførslen og derfor også øge risikoen for hårtab.  

Så nu spørger du måske: Hvor ofte skal jeg så vaske mit hår? Hvis du spørger eksperterne, er svaret ganske enkelt: Når det føles eller ser fedtet ud (jf. Kilde 2). 

Besættelsen afperfekt hud 

Desværre ser vi stadig på sociale medier, at jagten på fejlfri hud stadig lever i bedste velgående. Med vinkler, filtre og redigering kan mange snyde sig til en hud fri for alle de naturlige detaljer, der gør den unik. Derfor kan det være svært at få øje på ting som porer, urenheder, fine linjer, rynker, fregner, ar og andre indikationer på hudens historie og karakteristika, når man scroller ned af sit daglige feed. Derfor er det ikke svært at forstå, at mange bliver betagede af at opnå den såkaldte “perfekte hud”, som i virkeligheden ikke eksiterer. I 2025 håber vi derfor, at vi alle bliver bedre til at give vores hud den kærlighed, den fortjener. Vi diskuterer dette videre i vores blogpost Bryd med skønhedsidealerne: Din guide til selvkærlighed.

Vi glæder os til at se, hvad 2025 bringer. Forhåbentlig flere bæredygtige initiativer, effektive produkter og sunde vaner, som giver mening for vores dagligdag og de resultater, vi ønsker at opnå. Vi ses i det nye år!  

Kilder:

  • Kilde 1: Cherney, K. (2019) How to Wash Your Hair Properly, medically reviewed by Cobb, C., healthline.com 
  • Kilde 2: Ferreira, M. (2018) How Often Should You Wash Your Hair? Medically reviewed by Cobb, C., healthline.com