De skræmmende statistikker: Hvordan skønhedsidealer påvirker os
Utallige gange har undersøgelser påvist, at urealistiske skønhedsidealer har indflydelse på, hvordan vi opfatter os selv, hvor utilfredshed med vores udseende er det endegyldige resultat.
Det er ingen nyhed, at tallene er foruroligende – men er du klar over den egentlige effekt, disse idealer har? For eksempel har undersøgelser fra Storbritannien vist, at én ud af fem voksne har følt skam på grund af deres krop (jf. kilde 1). Selvsamme forskning fandt, at én ud af fem voksne desuden sagde, at billeder på sociale medier fik dem til at bekymre sig over deres krops udseende. En anden undersøgelse foretaget af Health and Social Care Comittee har desuden vist, at 80% af deltagerne var enige eller meget enige i, at deres kropsbillede påvirker deres mentale sundhed negativt, hvor 61% fandt, at deres kropsbillede også havde en negativ effekt på deres fysiske helbred (jf. kilde 2).
Statistikker som disse sætter den skadelige effekt af samfundets skønhedsidealer i perspektiv og påviser konkret, hvordan sociale medier kan påvirke vores selvopfattelse. Og selvom lavt selvværd i sig selv ikke er en sygdom, kan det medføre alvorlige sundhedsproblemer – det er derfor vigtigt at behandle problematikken fra dens kerne.
Ved at blive bevidste om, hvordan disse idealer kan være med til at forme vores selvbillede, kan vi begynde at udfordre dem og omfavne den naturlige skønhed, der gør os til dem vi er.
Første skridt: Accept
Det er lettere sagt end gjort, det ved vi; men at acceptere dig selv begynder med at erkende, at din skønhed ikke defineres af standarder, der sættes af den omgivende verden, men af dine egne unikke kvaliteter.
Selvaccept er ikke destination men en rejse, der kræver selvkærlighed og tålmodighed – især i en verden, hvor der ikke er langt fra den ene trend til den anden, og hvor vi tenderer til at sammenligne os med folk, der lever helt andre liv end os. Et godt sted at starte på din rejse mod mere selvkærlighed er ved at tale pænt til og om dig selv.
Simple skridt som at nævne tre ting, du kan lide ved dig selv, hver morgen kan hjælpe dig med at starte dagen med en positiv indstilling og tilskynde flere positive tanker. Prøv at sig sætninger som ”Jeg er god nok”, ”Jeg har værdi, præcis som jeg er” samt karaktertræk som ”Jeg er en god ven” højt ofte – tal det positive frem i dit liv. På denne måde kan du pleje dit selvbillede og arbejde dig mod en sundere og mere produktiv tankestrøm.
Behandl dig selv, som du ville behandle andre
Ordsproget kender du garanteret omvendt, men det er lige så gyldigt den anden vej rundt.
At elske dig selv som du er kræver en kombination af selvaccept, taknemmelighed og omsorg. Vi har samlet nogle af de tips, som har hjulpet os med at bane vejen til en mere selvkærlig tankestrøm:
Omfavn dét, der gør dig unik: Tillad dig at fejre de træk, der gør, at du skiller dig ud fra mængden. Din individualitet er det, der gør dig smuk.
Vær god mod dig selv: Tal venligt til og om dig selv. Prøv at udfordre de negative tanker og bliv bevidst om, hvad der igangsætter dem.
Øv dig i at vise taknemmelighed for din krop: Fokuser på, hvad din krop kan fremfor hvordan den ser ud. Hold den stærk og sund med nærende mad og de aktiviteter, der gør dig glad.
Ryd op i dine sociale medier: Tag et nærmere kig på, hvad der fylder dit feed på sociale medier. Hvordan får opslagene dig til at føle? Brug tid på aktivt at overveje, om du måske er bedst tjent med at unfollowe visse profiler, slette apps eller at tage en pause fra dem og se, hvordan det påvirker dit humør. Vi lover, at du ikke går glip af noget. Dette kan også give dig en god anledning til at overveje, hvordan din egen profil kan påvirke andre. Afspejler den dit sande jeg?
Giv det videre: Sådan indleder du snakken om mental sundhed
Vejen til at acceptere sig selv er ikke altid lineær – og det er aldrig én, vi bør gå alene. Hvis du har bemærket, at nogen du kender kæmper i stilhed, kan det gøre en verden til forskel at række ud; én besked kan gøre en forskel. Men vi ved også, at det kan være intimiderende at gøre.
Man vil helst ikke trænge sig på, og man ønsker bestemt ikke at gøre situationen værre. Derfor har vi samlet vores bedste tips til, hvordan du kan tage de første skridt i den vigtige dialog.
Stil åbne spørgsmål: I stedet for at spørge, ”Er du okay?”, så prøv at spørge: ”Hvordan har du haft det på det seneste?” Dette giver personen mulighed for at dele mere om deres oplevelser.
Lyt aktivt: Vis oprigtig interesse i deres følelser og oplevelser. Nogle gange har folk bare brug for, at nogen lytter uden at dømme. Prøv at undgå at sammenligne deres perspektiv med dine egne oplevelser, så de føler sig hørt og at fokus forbliver på de udfordringer, de står overfor.
Anbefal professionel hjælp (hvis det er nødvendigt): Hvis nogen står i en svær periode, som de har svært ved at se sig ud over, kan du nænsomt foreslå, at de taler med en professionel indenfor mental sundhed, for eksempel en psykolog.
Vær støttende: Lad dem vide, at de ikke er alene, og at du er der for at støtte dem på deres rejse.
Følg op: Mental udfordringer forsvinder ikke natten over. Sørg for at tjekke ind regelmæssigt for at vise, at du bekymrer dig om din kære. Dette forstærker også budskabet om, at de ikke er alene. En simpel SMS eller opringning efter jeres første samtale kan gøre en stor forskel.
Ved at starte disse samtaler kan du hjælpe med at skabe et sikkert rum for andre, hvor de kan komme ud med deres problemer og forhåbentlig føle sig mindre alene. Disse sympatiske handlinger og den åbne kommunikation kan gøre en varig forskel for andre på rejsen mod selvaccept og mental sundhed.
En ny standard for skønhed
Du kan ikke give kærlighed videre, som du ikke også dedikerer til dig selv. Når du mærker de negative tanker trænge sig på, så spørg dig selv: Ville jeg sige dette til en god ven? Oftest vil du opdage, at du ikke engang ville sige det samme til en fremmed. For du er højest sandsynligt et godt menneske. Dette er en af de vigtigste kvaliteter, du kan skifte dit fokus til: Hjælper dine handlinger dig med at blive en bedre person?
Vær god – også mod dig selv. Det varer meget længere end noget udseendesmæssigt aspekt nogensinde har gjort.
Kilder
- Body image report – Executive Summary, mentalhealth.org.uk
- The impact of body image on mental and physical health, publications.parliament.uk, Heakth and Social Care Committee
More posts
-
Woods_ favoritter: vores bedste hårplejetips
Du har måske hørt om ingredienser som silikoner og sulfater – men ved du også hvordan de rent faktisk påvirker dit hår? Vores hår kan betragtes som en del af...
Read more -
Byggestenene i hårets struktur
Vi drømmer alle om sundt, glansfuldt og velplejet hår. Og vejen dertil begynder med at forstå den struktur og de egenskaber, der finder sted i hvert hårstrå. Disse påvirker dit...
Read more -
Tag din hårpleje til nye højder med woods_
Hvis du nogensinde har kæmpet med uregerligt hår, der virker tørt, skadet eller glansløst uanset, hvad du gør, er du ikke alene. At opnå og vedligeholde sundt hår kan føles...
Read more
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.