Ny viden om potentielle sundhedsrisici har ført til en kontrovers omkring den ellers populære ingrediens mineralsk olie (også kendt som vaseline). I dette blogpost zoomer vi ind på nogle af de vigtigste spørgsmål i debatten, når vi undersøger, hvordan ingrediensen i første omgang opnåede sin popularitet, og grundene til, at vi har fravalgt den i vores formularer.
Kontroversen omkring mineralske olier
Mineralsk olie er en benzene, som udvindes af petrolatum og består af en kompleks sammensætning af kulbrinter. Denne komposition tillader substansen at forme en barriere på huden, der forebygger fugttab. Disse okklusive egenskaber er grunden til, at mange vil opleve en følelse af øjeblikkelig lindring. Mineralsk olie er desuden billigt at producere, fordi ingrediensen hentes som et biprodukt fra olieindustrien. Debatten har typisk afsæt i to primære pointer: 1) Hvordan ingrediensen kan snyde dig (og din hud), og 2) dens potentielt skadelige indhold.
1: Sådan kan mineralske olier snyde dig
Selvom det kan føles skønt at dække læberne med et tykt lag læbepomade med mineralsk olie, vil oplevelsen være kortvarig. Grundet oliens molekylære størrelse kan ingrediensen faktisk ikke penetrere din hud og vil ikke arbejde for rent faktisk at behandle din huds tilstand. Tværtimod kan du risikere, at din hud udvikler en afhængighed overfor den kortvarige symptombehandling (hvad der også kaldes petrolatum afhængighed).
2: Det potentielt skadelige indhold i mineralske olier
I de seneste år har mineralske olier været under flere lupper. Her fokuseres især på komponenterne MOSH og MOAH. Mens MOSH kan være kræftfremkaldende, kan MOAH ophobes i kroppens organer ved indtagelse. Dog peger kilder på, at den potentielle skade kan variere fra substans til substans.
Sådan finder mineralske olier vej til kroppens system
Du udsætter med stor sandsynlighed din krop for mineralske olier utallige gange i løbet af din hverdag. Mineralsk olie kan fx. findes i mange madvarer (ris, pasta, chokolade), men altså også i legetøj, emballage og en masse hudpleje- og kosmetikprodukter som læbeplejeprodukter, baby olier, foundations, solcremer, hår gel og fugtighedscremer.
Selvom mineralske olier ikke kan absorberes ind i huden, kan de stadig få adgang til vores system. Partikler udskilles fra vores krop i form af døde hudceller (vi taber 30.000-40.000 hudceller hvert minut!), hvilket kan skabe en inhaleringsrisiko. Vidste du, at man i gennemsnit indtager fire læbepomader om året ved dagligt brug?
Sådan opsporer du mineralske olier i dine ingredienslister
Mineralske olier kan have mange navne, hvilket kan gøre det svært at identificere dem. I Europa tillades mineralske olier kun i produkter, hvis de stemmer overens med de regler, der indgår i Kosmetikloven.
Undersøgelser har vist, at der ikke kan findes eksempler på sundhedsskader, som er forårsaget af mineralske olier fra kosmetikprodukter — heller ikke selvom produktet blev brugt hver dag i mange år. Dog er det naturligvis vigtigt, at du holder dig opdateret på de seneste fund. Formålet med denne artikel er at give dig muligheden for at vælge dine produkter baseret på viden.
Kilder: 'Mineralske olier (MOSH og MOAH)' foedevarestyrelsen.dk. 'Mineralske olier – hvad er det?' taenk.dk, Søndergaard, Niels, 2023. 'Sådan spotter du mineralske olier i læbepomade' taenk.dk, Søndergaard, Niels, 2022. 'Highly refined mineral oils in cosmetics: Health risks are not to be expected according to current knowledge', BfR.bund.de, 2018.