Indånder du toksiner fra din hudpleje?

Kontroversen omkring mineralske olier

Mineralsk olie er en benzene, som udvindes af petrolatum og består af en kompleks sammensætning af kulbrinter. Denne komposition tillader substansen at forme en barriere på huden, der opfører sig som en ”regnfrakke”, der skal forhindre fugttab.

Disse okklusive egenskaber er også grunden til, at mange vil opleve en følelse af øjeblikkelig lindring, når de påfører et produkt baseret på mineralske olier. Derudover er mineralsk olie billigt at producere, fordi ingrediensen hentes som et biprodukt fra olieindustrien, hvilket med stor sandsynlighed er grunden til, at du kan finde det i så mange produkter, du bruger hver eneste dag. Så hvad kan problemet med mineralske olier egentlig være? Debatten har typisk afsæt i to primære pointer: 1) Hvordan ingrediensen kan snyde dig (og din hud), og 2) dens potentielt skadelige indhold. Læs videre for at lære mere om begge punkter.

1: Sådan kan mineralske olier snyde dig

Selvom det kan føles skønt at dække læberne med et tykt lag læbepomade med mineralsk olie, vil sensationen være kortvarig. Grundet oliens molekylære størrelse, kan ingrediensen faktisk ikke penetrere din hud; og fordi den ikke absorberes (og ikke indeholder nogle plejende ingredienser) vil den ikke arbejde for rent faktisk at behandle eller gøre en forskel for din huds tilstand.

Tværtimod kan du risikere, at din hud udvikler en afhængighed overfor den kortvarige symptombehandling (hvad der også kaldes petrolatum afhængighed), hvilket kan resultere i en ubehagelig cyklus. Du kender sikkert til de personer, der ikke kan gå udenfor en dør uden deres læbepomade, eller som ikke kan bekæmpe tørhed på benene, uanset hvor meget body lotion, de bruger. Måske kender du selv problematikken? Dette kan hvert fald være en mulig forklaring.

2: Det potentielt skadelige indhold i mineralske olier

I de seneste år har mineralske olier været under flere lupper grundet kritikken af de potentielt skadelige effekter, de mistænkes for. Her fokuseres især på komponenterne MOSH og MOAH, som  er begge kulbrinter, der kan findes i mineralske olier. Mens MOSH kan være kræftfremkaldende, kan MOAH ophobes i kroppens organer ved indtagelse. Nedenfor finder du et overblik over dem begge.

Kilder (jf. kilde 2) peger dog på, at den potentielle skade kan variere fra substans til substans.

Sådan finder mineralske olier vej til kroppens system

Du udsætter med stor sandsynlighed din krop for mineralske olier utallige gange i løbet af din hverdag – også når du ikke er klar over det. For eksempel findes der mineralske olier i mange forskellige slags madvarer (for eksempel ris, pasta og chokolade), men altså også i legetøj, emballage og en masse hudpleje- og kosmetikprodukter. Dette kan blandt andet inkludere læbeplejeprodukter, baby olier, foundations, solcremer, hår gel, fugtighedscremer, og listen fortsætter…

Selvom mineralske olier ikke kan absorberes ind i huden, kan de stadig få adgang til vores system. For eksempel gennem de partikler, der udskilles fra vores krop i form af døde hudceller (vidste du, at vi taber mellem 30.000-40.000 hudceller hver eneste minut?), hvilket kan skabe en inhaleringsrisiko. Og så kan vi selvfølgelig ikke glemme, at vi risikerer at indtage ingrediensen direkte gennem vores kost, hudpleje eller make-up. Vidste du for eksempel, at man i gennemsnit indtager fire læbepomader om året ved dagligt brug (jf. kilde 3)?

Sådan opsporer du mineralske olier i dine ingredienslister

Mineralske olier kan have mange navne, hvilket kan gøre det svært at identificere dem i ingredienslister. Derfor har vi lavet en liste med de forskellige aliasser til mineralsk olie:

Derudover er det også vigtigt at bemærke, at nogle produkter, som indeholder mineralsk olie, stadig kan have bestemte certificeringer. Så hvis du generelt lader dig vejlede af certificeringer, når du vælger dine produkter, kan du med fordel flytte din opmærksomhed til ingredienslisten i stedet, hvis du ønsker at undgå mineralsk olie.

Hvis du opdager mineralske olier i dine produkter...

Ingen panik. Vores formål er aldrig at skræmme nogen. I Europa tillades mineralske olier kun i produkter, hvis de stemmer overens med de regler, der indgår i Kosmetikloven. Med andre ord gennemgår dine produkter altså grundige sikkerhedsforanstaltninger og rensningsprocesser, før de når dine hylder. Undersøgelser har også vist, at der ikke kan findes eksempler på sundhedsskader, som er forårsaget af mineralske olier fra kosmetikprodukter – heller ikke selvom produktet blev brugt hver dag i mange år (jf. kilde 4).

Kort sagt: Kravene til kvalitet og koncentrationen af mineralsk olie bør sikre, at de potentielle risici ikke er noget, du behøver at bekymre dig om som forbruger. Dog er det naturligvis vigtigt, at du holder dig opdateret på de seneste fund omkring ingredienser som denne for at sikre, at du altid er okay med de effekter, de kan medføre.

Som nævnt findes mineralsk olie i mange produkter, som vi bruger flere gange hver eneste dag. Derfor er det næsten umuligt at gå helt udenom. Men din læbepomade kan for eksempel være et godt sted at starte, hvis du ønsker at minimere dit potentielle indtag af mineralske olier.

Formålet med denne artikel er, som altid, at give dig muligheden for at vælge dine produkter baseret på viden. Betragt den som em paragraf i det hudplejeleksikon du bør have i hovedet, når du vurderer hvilke ingredienser du potentielt giver adgang til dit system.

Kilder:

- Kilde 1: ”Mineralske olier (MOSH og MOAH)” foedevarestyrelsen.dk.

- Kilde 2:: ”Mineralske olier – hvad er det?” taenk.dk, Søndergaard, Niels, 2023

- Kilde 3: ”Sådan spotter du mineralske olier i læbepomade” taenk.dk, Søndergaard, Niels, 2022

- Kilde 4: "Highly refined mineral oils in cosmetics: Health risks are not to be expected according to current knowledge", BfR.bund.de, 2018