Myte 1: Olieret hud får ikke lige så mange alderstegn som andre hudtyper
Det er en efterhånden ret udbredt myte, at olieret hud ældes langsommere end andre hudtyper. Den bygger på en forkert antagelse om, at huden ikke vil rynkes lige så nemt grundet den overskydende mængde olie, der konstant befinder sig på hudens overflade.
Selvom den kontinuerlige overproduktion af olie kan medføre, at huden vil se glattere ud, og samtidig hjælpe med at bevare hudens faste tekstur, bliver olieret hud altså også ældre præcis som andre hudtyper. Udefrakommende faktorer spiller nemlig en lige så stor rolle i, hvordan vores hud udvikler alderstegn og kan lige så nemt påvirke denne hudtype som alle andre. Elementer som forurening, vores hudplejeprodukter og -praksisser, vores kost og generelle livsstilsvalg er også en række faktorer, som alle kan bidrage til vores huds udseende og sundhed – og de har højest sandsynligt mere at sige i sidste ende end den hudtype, vi får tilskrevet ved fødslen.
Nogle af vores yndlingsprodukter, som kan hjælpe med at minimere og forebygge tidlige alderstegn, er blandt andet:
Myte 2: Olieret hud er resultatet af usunde livsstilsvalg
Nej, det er ikke nødvendigvis fordi du spiser for meget usund mad, at du har olieret hud. Olieret hud kan lige så vel være en genetisk hudtype – med andre ord: medfødt. Så pas på med at give dig selv skylden for noget, der muligvis er ude af din kontrol.
Nogen vil opleve, at deres huds reaktioner kan være forbundet med hormonelle udsving, og for olierede hudtyper vil dette påvirke hudens olieproduktion. Så selvom det ikke er helt forkert, at dine livsstilsvalg kan påvirke din huds sundhed, er dens reaktioner ikke altid i din magt. Prøv at balancere dine måltider, få en masse søvn, og husk at lave plads i din kalender til at slappe af og lave det, du elsker. Det kan være svært at tro, men det kan faktisk have stor indflydelse på både din egen og din huds velvære.
Og vigtigst af alt skal du ikke være hård ved dig selv, fordi din hud ikke opfører sig, som du kunne ønske. Brug i stedet din energi på de de ting, du kan kontrollere, som din hudplejerutine og de vaner, som virkelig gør dig glad.
Hvis du oplever tilbagevendende urenheder, kan du lære mere om, hvordan du kan overkomme dem og samtidig lære mere om din huds signaler i vores blogpost Urenheder: 5 Regler & Gode Råd.
Heldigvis findes der ingredienser, som kan hjælpe med at stabilisere din huds olieproduktion og modvirke urenheder. Dem har vi inkorporeret i en række produkter hos woods_, som kan hjælpe med at holde din hud ensartet og glødende. Blandt vores favoritter er vores:
Myte 3: Du bør eksfoliere og rense din hud oftere
Ikke nødvendigvis. Men før vi kan fortælle dig hvorfor, må vi introducere dig til sebum.
Sebum er en olieret substans, der produceres naturligt af hudens hårsække – og det er ikke for sjov, at den gør det. Faktisk fungerer sebum som en beskyttende substans, som hjælper med at holde huden fugtmættet og samtidig beskytte mod udefrakommende trusler mod huden, som forurening og infektioner. Sebum er med andre ord en vigtig del af din huds naturlige balance.
Derfor er det vigtigt ikke at rense din hud for ofte, da du kan risikere at fjerne denne vigtige substans (hvad vi med hudpleje-termer plejer at kalde at afstrippe huden), da dette kan forstyrre din huds balance og barriere. Og med en svækket barriere vil huden også være mere sårbar overfor udefrakommende trusler og skade. Med andre ord kan man risikere at starte lidt af en ond cirkel.
Hvis du renser eller eksfolierer din hud for ofte, kan faktisk også ende med at opnå det modsatte resultat af, hvad du ønskede. Når vi renser vores hud for ofte, ”snyder” vi nemlig huden til at tro, at den skal producere mere olie for at kompensere for olietabet. Og hvad sker der så? Så producerer huden mere olie. Og så er vi direkte tilbage, hvor vi startede.
Så selvom det helt sikkert kan give mening at rense din hud 1-2 gange om dagen (højest 2) og eksfoliere 1-2 gange om ugen for at fjerne ophobning af bakterier, døde hudceller og overskydende olie, skal du gøre alt med måde.
Hvis du vil gøre din hud en tjeneste, kan du med fordel vælge en rens med naturlige renseaktiver, da disse skånsomt vil fjerne snavs og skidt uden at afstrippe hudens naturlige olier. Hvis du har olieret hud, er vores vandbaserede Daily Foaming Cleanser et ideelt valg takket være dens indhold af 100% naturlige renseaktiver, kølende agurkeekstrakt og beskyttende aloe vera.
Kilder:
“What Is Sebum and Why Does It Build Up on Skin and Hair?” by C. Pedroja, medically reviewed by C. Cobb, 2023. Healthline.com.
Relateret kollektion
More posts
-
De bedste & værste skønhedstrends i 2024
2024 har budt på en række nye trends indenfor skønhedsverdenen, som på insisterende vis har fundet vej til manges rutiner verden over. Nogle af dem er bedre end andre –...
Read more -
Woods_ favoritter: vores bedste hårplejetips
Du har måske hørt om ingredienser som silikoner og sulfater – men ved du også hvordan de rent faktisk påvirker dit hår? Vores hår kan betragtes som en del af...
Read more -
Bryd med skønhedsidealerne: din guide til selvkærlighed
I en verden med stigende krav og idealer fra det omgivende samfund og polerede sociale er det ikke svært at forstå, hvorfor sammenligningskulturen lever i bedste velgående. Desværre kan vi...
Read more
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.