Solkysset glød med vores Sun Drops
Vidste du, at vores selvbruner dråber, Sun Drops, også kan bruges på kroppen? Alt, du skal gøre er, at tilføje et par dråber til din body lotion, blande produkterne sammen og påføre kombinationen af de berigende ingredienser på din krop.
Efter noget tid vil du bemærke den solkyssede glød arbejde sig frem på din hud, mens sammensætningen af fugtgivende og nærende ingredienser efterlader et silkeblødt resultat.
Ingen orange rester, ingen lugt, ingen ujævne pletter – for mere kompliceret skal det ikke være at bruge selvbruner, hvis du spørger os. Og voilá, så har du opnået en smuk, glødende og diskret tan – på den naturlige måde.
"Strawberry skin" og hvordan du kan undgå det
Begrebet ”strawberry skin” (oversat: jordbærhud) beskriver fremkomsten af små mørke eller rødlige knopper, som opstår på hudens overflade. Knoppernes udseende kan ligne overfladen på et jordbær, hvilket også har medført tilstandens ellers søde navn. Strawberry skin er derfor et paraplybegreb, der dækker over alle typer af denne slags knoppede udslæt – men oftest er det associeret med den godartede hudtilstand Keratosis Pilaris.
Den typiske årsag til knopperne er tilstoppede porer (hvor snavs, olie eller døde hudceller fanges i poren), indgroede hår eller betændelsestilstande i hårsækkene. Derudover kan barbering og andre hårfjerningsmetoder (som voks) spille en rolle og kan faktisk både forårsage og forværre tilstanden.
Så hvordan behandler man strawberry skin? Grundig hygiejne er det første skridt på vejen til glat, blød og ensartet hud. Vores bedste tips er: 1) brug altid skånsomme renseaktiver og undgå skrappe sulfater, der kan irritere huden, 2) eksfoliér jævnligt huden for at oprense tilstoppede porer og fjerne de skadelige partikler, 3) brug altid en nærende lotion eller olie (især hvis du lige har barberet huden eller været i bad), og 4) vær grundig og forsigtig, hvis du barberer dig. Sørg for, at huden er blødgjort med varmt vand, før du begynder, og undgå at påføre ingredienser, der kan irritere huden (som syntetisk parfume) på de åbne porer efterfølgende.
Strawberry skin er et kendt fænomen på ben, hvilket også har givet anledning til termen ”strawberry legs”. Dog oplever mange også knopperne opstå på for eksempel overarme. Her kan det være en god idé at påføre eksfolierende ingredienser som salicylsyre for at oprense porerne og rense huden grundigt. Som et woods_ tip kan du bruge vores Skin Perfector 2% BHA til dette formål, da denne formular netop er beriget med salicylsyre i kombination med lysnende C-vitamin og ultra-fugtgivende hyaluronmolekyler, som sammen vil arbejde for at efterlade huden glat og ensartet.
SPF (selvfølgelig)
Vidste du, at UV-stråling står bag mere end 80% af tidlige alderstegn?
Derfor er en bredspektret solcreme alfa og omega, når det kommer til at holde huden sund, ensartet og spændstig. Og selvom mange kan fristes til at tro, at huden på kroppen er mere modstandsagtig end ansigtet, diskriminerer solens stråler altså ikke (Vi kender vidst alle følelsen af brændte skuldre, hals eller decolette – og det er bare få eksempler).
For at afværge skadelige effekter og holde din hud i sin bedste form så længe som muligt, er det derfor altid en god idé at dække alle kropsdele, som er disponerede for solen, med en nærende solcreme – især mellem klokken 12 og 15, hvor solens stråler er stærkest.
Og husk at dække områder som dine ører, hals, bryst og fødder, da disse desværre ofte bliver glemt i farten. Hvert hjørne af kroppen fortjener den nærende og beskyttende formular.
Vil du lære mere om, hvordan du kan tage din kropsplejerutine til det næste niveau? Besøg vores blogpost: Kropspleje: 3 essentielle steps for at blive endnu klogere på de mange fordele ved kropspleje.
Relaterede produkter
More posts
-
Byggestenene i hårets struktur
Vi drømmer alle om sundt, glansfuldt og velplejet hår. Og vejen dertil begynder med at forstå den struktur og de egenskaber, der finder sted i hvert hårstrå. Disse påvirker dit...
Read more -
Tag din hårpleje til nye højder med woods_
Hvis du nogensinde har kæmpet med uregerligt hår, der virker tørt, skadet eller glansløst uanset, hvad du gør, er du ikke alene. At opnå og vedligeholde sundt hår kan føles...
Read more -
Eksklusivt interview med stifter martin lyne: bagom woods_ hårlancering
Det er tid til at tage din hårplejerutine til nye højder. I denne artikel får du et eksklusivt indblik i alle tankerne og processen bag udviklingen af vores nye hårplejekollektion...
Read more
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.