woods_ favoritter: Vores bedste hårplejetips

THE IMPORTANCE OF GREAT HAIR CARE

Du har måske hørt om ingredienser som silikoner og sulfater – men ved du også hvordan de rent faktisk påvirker dit hår? Vores hår kan betragtes som en del af vores uniform – det afspejler vores ritualer og er på flere måder også en del af vores identitet. Og præcis som med vores hud er det vigtigt at målrette vores hårpleje til vores unikke hårs behov for at opnå de resultater, vi drømmer om.

I denne artikel dykker vi ned i nogle af de ingredienser, som kan have afgørende indflydelse på dine lokkers sundhed; for som du vil opdage,rækker god hårpleje ud over en god hårdag. Læs med, mens vi gennemgår hvilke ingredienser, vi anbefaler at gå en bue udenom, og dem, som vil berige din rutine ved hver hårvask.

Hvorfor woods_ hårpleje ikke indeholder sulfater (SLS/SLES)

Sulfater er over alt. De findes i adskillige håndsæber, ansigtsrens, husholdningsrengøringsmidler og – du gættede rigtigt – også i din hårpleje. Sulfater (SLS/SLES) er overfladeaktive stoffer, som ofte tilsættes i produkter grundet deres evne til at skumme op og afrense snavs og olie. De mest almindelige typer af sulfater er Sodium Lauryl Sulfate (SLS) og Sodium Laureth Sulfate (SLES). Selvom de er gode til at fjerne skidt, snavs og olie (hvilket er grunden til, at de findes i så mange produkter) kan de desværre også medføre ubehagelige konsekvenser for både hår og hovedbund. 

Sodium Lauryl Sulfate (SLS) er kendt for sine skrappe renseegenskaber – men denne "styrke" har desværre en bagside. SLS kan nemlig strippe, altså afrense, naturlige og nødvendige olier fra hår og hovedbund og derved føre til tørhed og irritation. For personer med sensitiv hovedbund og porøst hår kan dette potentielt føre til øget krus, knækkede spidser og endda irritation og skæld i hovedbunden.

Sodium Laureth Sulfate (SLES) ligner i sin kemiske sammensætning SLS, men betragtes ofte som "mildere", fordi den tenderer til at være mindre irriterende for huden end SLS. Dog kan SLES stadig afrense hudens naturlige, essentielle olier og derfor også føre til tørhed over tid. Hvis du er nysgerrig og ønsker at lære mere om disse stoffer samt hvor meget du højest sandsynligt er i kontakt med dem på daglig basis, kan du læse mere i vores blogpost Hvordan sulfater kan påvirke din hud.

Naturligt udvundne vaskeaktiver, som dem fra kokosnød eller planter, udgør mere skånsomme alternativer til disse stoffer og sikrer en mere skånsom proces på huden, som ikke vil forstyrre håret og hovedbundens naturlige miljø og balance.

Præcis som med huden kan dét at rense håret for ofte eller med for skrappe ingredienser faktisk øge hovedbundens produktion af olie (sebum) – den substans, der kan føre til det fedtede udseende, men som også er nødvendig for at opretholde håret og hovedbundens sundhed. Din hud er nemlig klog og vil gøre alt for at beskytte dig, så den forsøger simpelthen at holde hår og hovedbund fugtet, hvis den sanser tørhed – og den kan desværre ikke skelne mellem skrappe ingredienser og en naturlig proces. Forskere anbefaler derfor at vaske dit hår, når det føles olieret eller fedtet, når du rører det – men understreger samtidig, at olie ikke er fjenden, da det faktisk forhindrer din hovedbund og dit hår i at udtørre. 

Hvad du (måske) ikke ved om silikoner

Silikoner er endnu en populær ingrediens i hårplejeprodukter, som er kendt for deres evne til at efterlade håret glat, skinnende og nemt at rede ud. Dette gør de ved at danne en belægning på hårstråene. Desværre er der også her et men. Dette lag af silikone kan nemlig ophobe sig over tid og give håret et træt og tørt udseende samt en tung, fedtet følelse. Denne ophobning kan desuden forhindre fugt og næringsstoffer i at trænge ind i hårstråene, hvilket kan forårsage tørhed og spaltede spidser. Som om at det ikke var nok, kan ophobningen ende med at blokere næringstilførslen til hårsækkene også, hvilket potentielt kan resultere i hårtab. 

Kort sagt er fordelene ved silikone ofte kortvarige og regulært brug af produkter med silikone kan føre til en afhængighed af disse produkter for at bevare hårets udseende uden rent faktisk at adressere dets egentlige udfordringer. 

Hos woods_ arbejder vi med en holistisk tilgang til vores formularer, hvilket betyder, at det er en prioritet for os, at formularernes ingredienser styrker og støtter kroppens egne naturlige egenskaber. Derfor har vi hentet vores ingredienser fra den skandinaviske natur for at berige dine selvplejeritualer med alle de naturlige fordele fra antioxidante vilde bær, styrkende proteiner og fugtbeskyttende planteekstrakter, hvilket afspejler vores forpligtelse til at formulere skånsomme men effektive produkter. 

NOURISHING SHAMPOO

Pleje til dit hår: Vores bedste tips

Dit hårs tilstand afhænger af adskillige faktorer, såsom genetik og miljømæssige faktorer, der kan påvirke hårets sundhed. For selvom du behandler dit hår med berigende produkter, kan andre elementer fra din hverdag også have stor indflydelse på dit hårs udseende og tilstand. Her er nogle af vores bedste tips til, hvordan du kan holde dit hår sundt og beskyttet – som rækker ud over dit valg af shampoo og balsam: 

Vær skånsom overfor dit hår. Vær forsigtig, når du tørrer dit hår med et håndklæde og børster dit hår, især når dit hår er vådt. Silke- og satinpuder kan desuden hjælpe med at minimere friktion og spaltede spidser. 

Undgå skrappe kemikalier. Undgå så vidt muligt at eksponere dit hår for skrappe kemikalier. Især hårfarvning og afblegning kan slide på håret, og det er derfor vigtigt at berige din rutine med plejende og reparerende ingredienser, hvis du vælger at forkæle dig selv med denne type behandling.

Beskyt dit hår mod varme. Varmeværktøjer som hårtørrer, krøllejern og glattejern har vist sig gang på gang at have skadelig indflydelse på håret. Brug derfor altid et varmebeskyttende produkt til at beskytte håret mod høje temperaturer, og forsøg at minimere brugen af varme, når det er muligt – ved for eksempel at bruge andre metoder såsom heatless curling bands.  

Sund kost og hydrering har også indflydelse. Ligesom med alt andet påvirkes dit hår også af, hvad du indtager. En kost rig på vitaminer, mineraler og omega-3 fedtsyrer kan fremme hårvækst og styrke håret, så det er værd at tage i betragtning.  

Dit valg af børste har betydning

At vælge den rette børste til at pleje dit hår og hovedbund handler om mere end bare præference; din børste kan faktisk spille en stor rolle i både dit hår og hovedbunds tilstand og sundhed. For eksempel kan en børste med bløde, naturlige børstehår være perfekt til at fordele hårets naturlige olier og derved fremme et skinnende udseende og samtidig minimere flyvehår og spaltede spidser. 

På den anden side kan en blanding af skånsomme børstehår hjælpe med at udrede hår uden at skade det, hvilket er essentielt for at undgå, at håret knækker. Den forkerte børste, om end den er for skrap eller ikke er velegnet til din hårtype, kan altså føre til unødvendig skade og derved spolere dine øvrige indsatser for at opnå sundt og glansfuldt hår. At vælge den rette børste, som er udviklet til dit hårs behov, kan derfor ikke alene efterlade dit hår mere håndterbart, men også øge dets overordnede sundhed og vitalitet. 

Til tykt og krøllet hår anbefaler vi vores Detangling Brush, som er udviklet til skånsomt at udrede knuder og samtidig tæmme krus samt tykt, krøllet og filtret hår. 

Til fint og normalt hår anbefaler vi vores Volumizing Brush, der forsigtigt reder igennem håret, mens den børster nænsomt hen over hovedbunden og tilfører volumen. 

Begge børster stimulerer blodcirkulationen og distribuerer hårets naturligt fugtgivende olier for at fremme et sundt miljø for hårvækst.

Er du blevet klogere på dit hår? Besøg vores blogpost Tag din hårpleje til nye højder med woods_ og Eksklusivt intervirew med stifter Martin Lyne: Bagom woods_ hårlancering for at lære endnu mere om vores tilgang til hårpleje samt vores nylancerede hårplejekollektion. 

BRUSHES

Shop vores Volumizing hårplejekollektion:

Shop vores Nourishing hårplejekollection:

Kilder:

- Ferreira, M. (2018) “How Often Should You Wash Your Hair?” Revideret af Cobb, C., healthline.com.

- Sharkey, L. (2020) "Is Silicone That Bad for Your Hair?" Revideret af Cobb, C., healthline.com.

- Cherney, K. (2019) "Should You Avoid Shampoos with Sulfates?" Revideret af by Slowiczek, L.