Vores daglige møde med bakterier
Hver eneste dag udsætter vi ubevidst os selv for et utal af bakterier, der alle kommer fra vores omgivelser. Dørhåndtag, tastaturer, penge, touchscreens og offentlige transportmidler er blot nogle af de steder, hvor mikroorganismer trives. Denne konstante eksponering øger vores risiko for at overføre og modtage sygdomsfremkaldende bakterier, som kan havde indflydelse på vores generelle sundhed. Tænk blot på, hvor meget du bruger dine hænder hver eneste dag, og hvor mange overflader, de egentlig kommer i kontakt med. Bakterierne kan herigennem overføres fra hænderne og til ansigtet, hvor især munden og næsen tilbyder en direkte indgangsport for infektioner som forkølelse og influenza. Det er ikke rart at tænke på, men det er en vigtig anerkendelse for at kunne forebygge disse risici. Heldigvis er der flere måder at gøre dette.
Undervurdér ikke regelmæssig håndvask
Daglig håndvask er en afgørende praksis for at reducere risikoen for bakterieoverførsel og bevare god hygiejne. Ved at vaske hænder regelmæssigt fjerner vi ikke kun synligt snavs, men også en betydelig mængde mikroorganismer, herunder sygdomsfremkaldende bakterier og vira, som kan opholde sig på vores hænder.
For at opnå maksimal effektivitet er det også væsentligt at vaske hænderne korrekt. Dette omfatter blandt andet brugen af sæbe, som du gerne skal gnide ind i hænderne i mindst 20 sekunder for optimal effekt.
Men fordi det er nødvendigt at vaske hænder flere gange dagligt, er det også vigtigt at vælge de rette renseaktiver for at skåne huden mest muligt og forebygge tørhed og følger som eksem. Især skrappe sulfater kan bidrage til tørhed og efterlade huden med den stramme fornemmelse, der senere kan udvikle sig til sår, sprækker og anden irritation.
Vi har formuleret vores Aromatique Hydra Hand Wash med naturlige og skånsomme vaskeaktiver, som effektivt renser huden uden at forstyrre dens naturlige fugtbalance og olier, så du kan holde dine hænder rene og friske uden at bekymre dig om ubehagelige reaktioner. Tværtimod er formularen beriget med et højt indhold af antioxidanter, enzymer og vitaminer, som hjælper med at forebygge fugttab.
Håndsprit: En hurtig og praktisk vej til rene hænder på farten
Håndsprit spiller for mange en afgørende rolle i at forebygge negative effekter fra omgivende bakterier. I dag er mange ofte på farten, enten når vi skal til og fra arbejde, besøge venner, eller noget så simpelt som at tage et smut i byen. Ofte har vi ikke let adgang til en håndvask, og det er her, en håndsprit kommer ind i billedet. Med dette produkt kan du nemlig nemt discinficere dine hænder hvor som helst, når som helst – også når det skal gå hurtigt.
Virkningen af håndsprit stammer fra dets indhold af alkohol. Alkohol virker nemlig ved at trænge ind i bakterie- og virusceller, hvor det destabiliserer cellemembranen og denaturer proteiner. Denne proces fører til ødelæggelse af mikroorganismens struktur og forhindrer derved dens evne til at overleve og formere sig.
Håndsprit er derfor et særdeles effektivt middel mod en bred vifte af patogener, herunder bakterier og vira. For at få optimal effekt, er det vigtigt at anvende en tilstrækkelig mængde til at dække alle overflader (for woods_’ håndsprit omkring 3 ml), og gnide hænderne sammen i mindst 20 sekunder, til de føles tørre, for at sikre fuldstændig dækning. Derudover er det vigtigt, at du påfører håndspritten, mens dine hænder er tørre.
Hos woods_ kan du finde to forskellige typer håndsprit: Vores Nourishing Sanitizer Spray og Nourishing Sanitizer Gel. Vores Nourishing Sanitizer Spray er formuleret med 85% desinficerende alkohol, mens Nourishing Sanitizer Gel indeholder 70% desinficerende alkohol. Derudover er begge formularer beriget med glycerin – et fugtighedsbevarende middel, som binder fugt i huden for at holde den både blød og glat. Du skal derfor ikke bekymre dig om tørre hænder på farten med disse produkter.
Sammen med håndvask udgør regelmæssig håndsprit dermed en afgørende del af forsvaret mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer, hvilket gør det til en uundværlig praksis for at bevare en sund livsstil og samtidig mindske risikoen for infektioner.
Relaterede produkter
More posts
-
De bedste & værste skønhedstrends i 2024
2024 har budt på en række nye trends indenfor skønhedsverdenen, som på insisterende vis har fundet vej til manges rutiner verden over. Nogle af dem er bedre end andre –...
Read more -
Woods_ favoritter: vores bedste hårplejetips
Du har måske hørt om ingredienser som silikoner og sulfater – men ved du også hvordan de rent faktisk påvirker dit hår? Vores hår kan betragtes som en del af...
Read more -
Bryd med skønhedsidealerne: din guide til selvkærlighed
I en verden med stigende krav og idealer fra det omgivende samfund og polerede sociale er det ikke svært at forstå, hvorfor sammenligningskulturen lever i bedste velgående. Desværre kan vi...
Read more
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.