Partnere i livet og på arbejdet
Martin: Vi kontrasterer hinanden på så mange måder, at du ikke vil tro det. Hvis nogen skulle matche nogen, ville vi være de sidste, som matchede. Men ingen af os ville individuelt have opnået de samme ting uden hinanden. Vi er ekstremt kritiske overfor hinanden, og vi får kun gode idéer, fordi vi konstant presser og tester hinanden og altid bringer vores forskellige perspektiver ind i billedet. Skønheden opstår, når modsætninger mødes.
Jannick: Jeg er ansvarlig for alt omkring økonomi, lov, strategi og salg. Jeg siger altid, at jeg er fejlfinderen, mens Martin altid er den optimistiske. Jeg starter altid med at spørge mig selv: ”Hvordan kan det her gå galt”, hvor Martin først ser de ting, der kan blive virkelig smukke. Hvad vi gør, skal være fantastisk, smukt og spændende - men det skal også skubbe grænserne lidt.
Jannick: Jeg rejser omkring 100 dage om året, og da vi fik pigerne, blev vi enige om, at de ikke skulle være i en institution fra syv om morgenen til fem om eftermiddagen hver dag. Martin er den af os, som primært er sammen med børnene, fordi jeg rejser så meget, og fordi mine jobfunktioner kræver, at jeg kan være til stede fra otte om morgenen til 18 om aftenen. Martins mor er pensioneret og har været sammen med os, siden pigerne blev født, og hun er lige så meget den primære person i deres liv, som vi er.
Martin: Folk tror måske, at vi er sindssyge, når vi arbejder i døgndrift, men børnene bemærker det ikke. Faktisk er jeg ret sikker på, at de ikke engang er klar over, at vi styrer en virksomhed. Vi frasorterer alt det overflødige og optimerer vores tid ved at shoppe online og dyrke motion på vej til arbejdet fremfor at tage bilen. Selv hvis du arbejder meget, kan du sagtens være en tilstedeværende forælder. Det handler om valg og, i høj grad, fravalg.
Jannick: Jeg har en idé om, at jeg gerne vil forlade arbejdet klokken halv syv om aftenen, så jeg kan være sammen med pigerne, før de skal i seng. Ofte sker det ikke. Men vi tager på mange ferier i løbet af året, og mange af vores venner synes, at vi er ekstremt kedelige, fordi vi kun er sammen med vores børn, når vi har fri i weekender og ferier.
Om kærlighed
Martin: Kærlighed er komplekst. Men en ting der er sikkert er, at kærlighed ikke kender køn, alder, race eller religion. Jeg har altid tænkt, at kærlighed ikke har nogle mærkater. Kærlighed er bare kærlighed. Værdien af kærlighed er universel, men måden du vælger at beskrive det på er komplet individuel. Kærlighed kan være rodet og nogle gange kompliceret. Men til tider også ren lyksalighed. Jeg er sikker på, at ethvert par kan relatere. Vi har været sammen i 15 år, og vi har altid testet og skubbet hinanden – på en sund måde. Jeg er sikker på, at mange nye kollegaer krummer tæer, når vi diskuterer. Men for os er diskussionerne gnisten i vores forhold.
Jannick: For os handler det i virkeligheden om at gøre plads til hinandens forskelligheder. Vi respekterer hinandens plads og tid, og vi er altid synkroniseret med hinandens planer og funktioner. Og for os er det nøglen. Uanset hvad vi vælger at initiere, omend det kommer til familie eller arbejde, gør vi det altid sammen, og det er, hvad der virkelig betyder noget, og gør det det hele værd.
More posts
-
De bedste & værste skønhedstrends i 2024
2024 har budt på en række nye trends indenfor skønhedsverdenen, som på insisterende vis har fundet vej til manges rutiner verden over. Nogle af dem er bedre end andre –...
Read more -
Woods_ favoritter: vores bedste hårplejetips
Du har måske hørt om ingredienser som silikoner og sulfater – men ved du også hvordan de rent faktisk påvirker dit hår? Vores hår kan betragtes som en del af...
Read more -
Bryd med skønhedsidealerne: din guide til selvkærlighed
I en verden med stigende krav og idealer fra det omgivende samfund og polerede sociale er det ikke svært at forstå, hvorfor sammenligningskulturen lever i bedste velgående. Desværre kan vi...
Read more
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.