Hvorfor er kropspleje vigtigt?
Vores hud er den del af os, som kommer i direkte kontakt med resten af verden. Det er måske ikke noget, du skænker mange tanker i hverdagen, men vores hud arbejder faktisk hårdt hver eneste dag for at beskytte os imod de skadelige virkninger af bakterier, kemikalier og UV-stråler.
Derfor er det vigtigt at hjælpe huden med at holde dens barriere sund og balanceret, så den altid er i sin bedste stand til at forebygge sygdomme, tidlige aldringstegn og andre reaktioner.
Huden på kroppen er stærk – men ikke uovervindelig
Hudproblemer kan opstå over alt – ikke kun i dit ansigt. Urenheder, tør hud og eksem er nogle af de mest almindelige hudproblemer, der kan påvirke både vores velvære og selvtillid – og sådan skal det ikke være! Hvis du kæmper med et tilbagevendende hudproblem på din krop, bør du først overveje, hvad din krop prøver at fortælle dig. Mangler den noget, eller har du måske gjort noget for meget? Dernæst kan du starte din jagt på produkter eller ingredienser, der kan afhjælpe symptomer eller måske endda problematikken helt – og vi vil med glæde hjælpe.
3 steps til en essentiel kropsplejerutine
Huden på din krop er både tykkere og ofte også mindre sensitiv end huden i dit ansigt – og den kræver derfor som regel ikke meget af dig. Men hvis det tætteste, du kommer på kropspleje i din hverdag er, at du gnider resterne af din ansigtscreme ud på din hals, kan det give god mening at byde nogle nye, berigende produkter velkomne i dine ugentlige eller måske endda daglige ritualer. Vi har samlet nogle af de steps, som er med til at fuldende vores kropsplejerutiner.
Step 1: Vask dagen væk
Vi har sagt det før, og vi siger det igen: Din krop er det organ, du møder verden med. Det betyder også, at UV-eksponering, snavs, frie radikaler og andre typer forurening samt bakterier er daglig kost for din hud. Og ligesom med dit ansigt, er det også vigtigt at få fjernet disse partikler fra kroppen, når dagen er omme, for at undgå effekterne af dem bedst muligt.
Heldigvis kan dette nemt gøres med en daglig body wash, som også vil hjælpe med at rense hudens porer samt fjerne afskallende og døde hudceller for at fremme en glat, sund og ensartet overflade.
Dog anbefaler vi, at du altid vælger en body wash uden skrappe sæber eller sulfater, især hvis du har sensitiv hud, da disse kan forårsage alt fra tørhed og irritation til inflammationer og allergiske reaktioner.
Vores Soothing Body Wash er skabt på en nærende base med milde, planteudvundne renseaktiver, som effektivt holder huden ren og frisk uden at forstyrre dens naturlige balance og olier.
Med et højt indhold af antioxidanter, økologisk aloe vera og frøekstrakt fra ingrediensen Amaranthus Caudatus holder denne body wash huden beroliget, beskyttet og næret – og friskt duftende af naturlig citron, iris og rose.
Step 2: Behandl og optimer
Hudproblemer kan opstå af forskellige årsager og tage mange former. Hvis du har kæmpet længe med dine hudproblemer, eller de generer dig, anbefaler vi derfor, at du først og fremmest konsulterer en hudlæge. Dog er der hjemmeremedier, som kan hjælpe med at berolige symptomer og udseendet af disse problematikker.
Urenheder opstår som regel grundet tilstoppede porer eller eksponering for skadelige bakterier. Salicylsyre kan være et effektivt middel til at komme stædige, tilbagevendende urenheder til livs, da denne ingrediens trænger dybt ind i hudens porer for at rense uden at irritere. Du kan finde salicylsyre i vores Skin Perfector 2% BHA, som effektivt lysner ujævne hudtoner, udjævner hudtekstur og efterlader huden glat og blød.
Tør hud, eller dehydreret hud, kan vise sig i form af både eksem, rødme, irritation og flagende hud. Disse er også typiske tegn på, at huden er i ubalance. Hvis dette er problematikker, du er lidt for bekendt med, er det tilladt, at du kræver lidt ekstra af din fugtighedscreme.
Derfor har vi formuleret vores Niacinamide Repair Lotion med ikke bare næringsstoffer, vitaminer og højeffektive antioxidanter, men også 5% af den anerkendte ingrediens niacinamide, som er kendt og elsket for sine evner til at optimere og styrke huden.
Skadet hud har brug for ekstra kærlighed. Og med sine evner til at blødgøre og tildele huden koncentreret pleje, er vores næringsrige og ultra-fugtende Repair Body Balm det perfekte SOS-middel til at behandle skadet hud.
Step 3: Fuldend med fugt
Det burde ikke komme som en overraskelse, at fugt er alfa omega, når det kommer til sund og velbalanceret hud. Uanset om din hud er eksponeret for sommerens tørhed eller vinterens kolde vejr, er et nærende lag fugt altid en god idé. Samtidig vil velfugtet hud bedre kunne bevare sit bløde, glatte og ungdommelige udseende – så det er virkeligheden et win-win på alle parametre.
Hvis din hud længes efter et intenst fugtboost, er det på tide at introducere den for vores 100% naturlige Nourishing Body Oil. Med sit næringsrige mix af blåbærolie, hvedekimsolie og multebær efterlades huden ikke blot glat og gennemfugtet, men også styrket og beskyttet. Med andre ord: Alt, hvad din kop fortjener samlet i én flaske. Påfør den over din lotion eller creme eller i løbet af dagen for at forkæle huden lidt ekstra.
Relaterede produkter
More posts
-
De bedste & værste skønhedstrends i 2024
2024 har budt på en række nye trends indenfor skønhedsverdenen, som på insisterende vis har fundet vej til manges rutiner verden over. Nogle af dem er bedre end andre –...
Read more -
Woods_ favoritter: vores bedste hårplejetips
Du har måske hørt om ingredienser som silikoner og sulfater – men ved du også hvordan de rent faktisk påvirker dit hår? Vores hår kan betragtes som en del af...
Read more -
Bryd med skønhedsidealerne: din guide til selvkærlighed
I en verden med stigende krav og idealer fra det omgivende samfund og polerede sociale er det ikke svært at forstå, hvorfor sammenligningskulturen lever i bedste velgående. Desværre kan vi...
Read more
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.