Kompromisløst: Resultatorienteret & sikkert
Ikke alle produkter vil være lige gode for din hud. Det er en hård sandhed, men det er også nødvendig viden for at kunne træffe de bedste valg for din hud. Desværre har mangel på transparens, ærlighed samt forskellige reguleringer i skønhedsindustrien beskadiget mange forventninger og tillid til hudplejeprodukter. Det er her, cleanical skincare kommer ind i billedet.
Med en cleanical tilgang til hudpleje, opfordres du til at undgå skadelige produkter – en opgave, som desværre lyder mere simpel, end den er. For allergifremkaldende, irriterende og på andre måder skadelige ingredienser findes desværre stadig i et væld af hudpleje derude. Her taler vi både om øjeblikkelige irritationer, men altså også skader, som kan ophobes og forværres over tid. Med andre ord stiller cleanical skincare skarpt på at udvælge produkter baseret på deres ‘renhed’ – altså hvorvidt de er beriget med sikre, skånsomme og naturlige ingredienser.
Desværre tror mange fejlagtigt, at skrappe ingredienser er nødvendige for, at dit produkt virker. Heldigvis er dette langt fra sandheden – og denne erkendelse er også roden i cleanical skincare. Denne type produkter går nemlig ikke på kompromis med hverken renhed eller effektivitet – faktisk tværtimod.
Her når vi til den ‘clinical’ del af cleanical skincare, som netop handler om at vælge produkter med dokumenterede effekter og videnskabsbaserede formularer, som altså kan hjælpe med at sikre din hud de resultater, du drømmer om. Opsummeret kan du med cleanical hudpleje være sikker på, at både effektivitet og hudens sundhed er vægtet lige højt.
Cleanical skincare: Hvor skal jeg starte?
Det lyder måske alt sammen fristende – men hvordan vælger du produkter, som passer ind i standarderne for cleanical skincare?
Vores bedste råd til dig er at udvide din viden indenfor hudplejeverdenen. Dyk ned i de forskellige typer ingredienser, der findes derude, og lær mere om deres effekter på din hud. Sørg altid for at læse ingredienslisten, før du køber et produkt, og undersøg, om de lovede effekter er blevet dokumenteret. På denne måde sammensætter du trin for trin en rutine, som er både sikker og berigende for din hud.
woods_ copenhagen: Naturlighed og effektivitet
Hos woods_ er vi stolte af at kunne sige, at filosofien bag cleanical skincare altid har været kernen i vores brand. Vores produkter er skabt baseret på en overbevisning om, at hudplejeprodukter ikke bare skal være rene, økologiske og naturlige – de skal også være effektive, og, vigtigst af alt, virke.
Men hvad betyder dette egentlig? Det betyder, at vi forpligter os til vores ingrediensers renhed og egenskaber. Det betyder, at alle vores produkter er formuleret i tæt samarbejde med førende skandinaviske eksperter, ingeniører og skønhedseksperter. Og det betyder, at tvivlsomme ingredienser aldrig kommer i nærheden af vores formularer.
Siden woods_ copenhagens opstart har vi ført adskillige teststudier på vores produkter med deltagere, som har tildelt os konkrete resultater fra deres hud, som har oplevet de berigende effekter af woods_. Disse kan du finde både på vores hjemmeside og Instagram.
Vores produkter udvikles og produceres i Danmark efter de højeste standarder – og alle ingredienser høstes fra den rå, nordiske natur, hentet fra planter, urter og nærende bær. Fælles for dem er, at de alle udvælges baseret på deres renhed og kvalitet. Altid.
Med andre ord er filosofien bag cleanical skincare ikke ny. Faktisk har vi hos woods_ praktiseret den fra dag et. Med andre ord er woods_ hudpleje, du kan stole på og regne med.
Og hvis du har nogen spørgsmål omkring vores produkter, kan du altid sende os dit spørgsmål.
Relateret kollektion
More posts
-
Eksklusivt interview med stifter martin lyne: bagom woods_ hårlancering
Det er tid til at tage din hårplejerutine til nye højder. I denne artikel får du et eksklusivt indblik i alle tankerne og processen bag udviklingen af vores nye hårplejekollektion...
Read more -
Benzene fundet i benzoyl peroxide
Effektivitet og sikkerhed går ikke altid hånd i hånd, når det kommer til hudpleje. Derfor fremhæver vi hos woods_ altid vigtigheden i, at du gør dig bekendt med dine ingredienslister...
Read more -
Urenheder om sommeren: forebyggelse og behandling
Mange forbinder den varme sæson med en smuk sommerglød. Men sommeren betyder også højere temperaturer og en stigende luftfugtighed, hvilket kan føre til tilstopninger af porer, som udvikler sig til...
Read more
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.