Vi bliver konstant mere og mere bevidst om, hvad vi putter både i og på vores krop. Derfor har mange taget et skridt tilbage for at reevaluere deres skønhedsrutiner. Som resultat har mange fravalgt syntetisk hudpleje, hvilket har ført til en øget efterspørgsel på produkter med naturlige ingredienser. For nogen er skiftet fra syntetiske til naturlige ingredienser dog ikke så glidende, som de måske havde forestillet sig — mange bliver forskrækkede over, at deres hud reagerer eksempelvis med tilbagevendende urenheder.
Detox fasen
Når du først begynder at bruge naturlige hudplejeingredienser, kan du opleve en fase kaldet skin purging — med andre ord en detox fase. Når din hud purger, renser den sig selv indefra for ophobning af negative og skadelige substanser. En proces, som opstår takket være de aktive ingrediensers evner til at accelerere hudens cellefornyelse. Der er kun én vej ud for denne ophobning — og det er igennem din hud i form af urenheder.
Det er vigtigt at huske, at reaktionen er midlertidig. Skin purging varer normalt mellem 1-6 uger, før huden er 'nulstillet' — og resultaterne er ventetiden værd.
Giv dine produkter en fair chance
Tålmodighed er nøgleordet, når det kommer til hudpleje — for de bedste resultater tager tid. Du skal ikke lade dig afskrække af hudens detox fase, men lade den udrense sig selv fuldkommen. Hvis du oplever skin purging, anbefaler vi, at du ikke tilføjer flere nye produkter til din rutine i denne periode for at undgå at overvælde huden.
Når detox fasen er ovre, vil de nye, friske celler være klar til at modtage de berigende ingredienser fra nye produkter. Efter omkring 10 uger kan du evaluere dine resultater.
Husk: Effektivitet kan ikke altid sidestilles med øjeblikkelige effekter.
Du kender din hud bedst
Selvfølgelig skal du altid reagere, hvis du oplever ualmindelig sensitivitet efter at have brugt et nyt produkt — hudpleje skal aldrig forårsage smertefulde reaktioner. Hvis du dog oplever kløe, svie eller udvikler knopper eller irritation i forbindelse med rødmen, kan dette være et tegn på kontaktallergi. Hvis dette er tilfældet, bør du stoppe med at bruge produktet øjeblikkeligt. Vi anbefaler altid at lave en patch test for at sikre, at produktet vil arbejde med din hud og ikke imod den.
Naturligheden i woods_
woods_ copenhagen er naturlig hudpleje, du kan stole på — både når det kommer til sikkerhed og effektivitet. Vores produkter er designet, udviklet og produceret i Danmark, og vores ingredienser hentes fra den nordiske natur. Frisk, rent, økologisk og naturligt er nøgleord, når vi beskriver det nordiske DNA i hvert produkt.
Relateret læsning: Hvorfor skin purging er godt for din hud