Giv dine produkter en sikker rejse
Maste tuber og spildt produkt er aldrig sjovt at opdage efter en lang rejse. Derfor bør du altid sikre dig, at dine produkter ikke ligger for sammenklemt mellem dit resterende gods under turen. Derudover kan det være en god idé at holde dine produkter samlet i den samme opbevaring for at undgå, at du skal vende din kuffert på hovedet for at finde det produkt, du lige står og mangler.
Vores genanvendelige Beeswax Bag er perfekt til formålet, og findes i to skønne farver; mørkegrøn og en naturlig, gul farve. Med sin praktiske rumlighed er den ideel til opbevaring af din make-up, hudpleje, deodorant, hårbørste, og hvad end, du ellers har brug for at holde styr på – samlet ét sted.
Hudpleje i rejsestørrelse behøver ikke at være besværligt
Vi forstår, at det kan være smertefuldt at efterlade din yndlings body lotion derhjemme, når du skal ud at rejse. Hvis dine dyrebare produkter ikke stemmer overens med reglerne for håndbagage, kan du med fordel flytte produkternes formular til en beholder, der gør.
Sørg for at sikre dig, at beholderen er tæt, og gør den genkendelig med for eksempel klistermærker eller overskrifter for at undgå tvivl eller en fejlagtig bytter. Følger du disse tips, behøver du ikke at gå på kompromis med din rutine eller eksperimentere med nye produkter i den periode, hvor du bør være mest afslappet.
Psst: Hos woods_ er alle vores tube-produkter rejsevenlige, så du nemt kan fuldende din pakkeliste.
Den essentielle pakkeliste til sund, beskyttet og næret rejsehud
Less is more. Det gælder også for din pakkeliste og hudplejerutine. Derfor har vi her samlet de fundamentale produkter, der holder vores rutiner simple men berigende, når vi er på farten.
Multifunktionel beskyttelse
Hvis vi skulle bede dig om at prioritere et enkelt produkt, når du skal på ferie, er det solcreme. Uanset om din rejse består af lange gåture til smukke destinationer eller at bruge det meste af din tid på at slænge dig ved stranden, er det afgørende at holde din hud beskyttet mod solens stråler.
Et nærende lag solcreme vil ikke alene hjælpe med at modvirke hudrelaterede effekter som hyperpigmentering, tidlige alderstegn (som hård hudtekstur og fine linjer), men også værne mod alvorlige følger som solskoldninger og hudkræft.
Sørg derfor for altid at dække din hud i bredspektret beskyttelse minimum hver anden time, når du er eksponeret for solen. Og husk: Symptomer på solskade viser sig ikke altid med det samme, så overvurder ikke din huds resistens.
Vores solcremer er skabt med kemiske, bredspektrede solfiltre, som synker ned i hudens lag for at omdanne de skadelige stråler til harmløs varme. Formularen er desuden beriget med beskyttende antioxidanter, som samtidig hjælper med at modvirke miljømæssige trusler.
Hos woods_ har vi dedikeret os til at skabe en solcreme, du faktisk har lyst til at bruge. Når den påføres, vil sammensætningen af de nærende ingredienser absorberes hurtigt ind i huden for at efterlade en let, ikke-klistrende følelse med et silkeblødt resultat. Derudover hjælper tilførslen af den højaktive antioxidant E-vitamin med at neutralisere frie radikaler, genoprette og fugtmætte huden.
Ren hud er beskyttet hud
Rejser indbyder ofte til mere udendørs aktivitet, hvilket medvirker et øget behov for at rense. Når dagen er omme, bør du derfor forkæle huden med en skånsom rens for at fjerne sved, bakterier, make-up og overskydende solcreme med milde renseaktiver. Her kan formularer med naturlige renseaktiver især være fordelagtige, idet de effektivt fjerne skadelige partikler uden at forstyrre hudens naturlige miljø og olieproduktion. Det rene lærred vil desuden efterlade din hud mere modtagelig overfor de forkælende produkter, du påfører efterfølgende i din rutine.
Vælg let men dybdegående pleje
Når det kommer til at holde huden hydreret i varmen, er det altid en god idé at vælge lette og hurtigt-absorberende formularer med aktive ingredienser, som vil holde huden fugtmættet uden at efterlade fedtede rester eller løbe på huden. Vores fugtgivende gels penetrerer huden med den intense fugtgiver hyaluronsyre samt actibiome; en naturlig komponent, som aktivt genopretter hudens pH-balance og miljø, mens den forebygger akkumulering af bakterier. Resultatet er blød, smidig og spændstig hud med en mat overflade.
Vores Niacinamide Lifting Mist er skabt i en praktisk taskestørrelse, som gør den essentiel til at fugte huden på farten. Formularen er beriget med niacinamide (også kaldet vitamin B3), som arbejder for synligt at forbedre hudens tone og elasticitet, mens den styrker hudens barriere. Kombineret med tilførslen af antioxidant-rig og beroligende aloe vera, beskyttende og kølende enzymer og vitaminer, samt beroligende agurkeekstrakt, udgør hvert sprøjt en dosis berigende næring for huden.
Hold sol-træt hud beroliget
Nogle gange får vi solskoldninger, og sådan er det bare. Men når det sker, er det vigtigt, at du er forberedt. Solskoldninger kan afhænge af solens intensitet eller hudens forsvar, og at behandle huden hensigtsmæssigt involverer adskillige faktorer. Først og fremmest er det vigtigt, at de påvirkede områder ikke disponeres yderligere for solen.
Derudover anbefaler vi, at du udelukkende bruger berigende og skånsomme produkter til at lette smerter og irritation. Hvis du er blevet let forbrændt i ansigtet, kan du med fordel påføre et tyndt lag af vortes Intense Hyaluronic Mask, for at køle og fugtgive huden. Masken penetrerer effektivt hudens lag for at tilføre fugtgivende hyaluronsyre og beskyttende antioxidanter. Ingredienskomponenten carbamid fremmer samtidig hudens fugtindhold ved at binde vand til huden, mens nærende vitaminer (som C og E) og omegaer arbejder for at berolige, nære og beskytte den skadede hud. Opbevar gerne masken i køleskabet inden brug for en ekstra afkølende effekt.
Håndsprit... selvfølgelig
Under pandemien fik vi virkelig sat risikoen ved bakteriespredning i perspektiv. Især når vi er ude at opleve nye steder, tenderer vi til at røre ved en masse overflader og udsætter derved vores krop for bakterier, den ikke nødvendigvis er bekendt med i forvejen. Derfor er det en god idé altid at have en håndsprit med omkring for at undgå, at skadelige mikrober får adgang til vores system. Vores Nourishing Sanitizer Spray indeholder 85 % alkohol, som effektivt neutraliserer uvelkomne partikler, hvorved dine hænder holdes rene og beskyttede.
Du er nu nået til enden af vores guide til simpel men berigende rejsehudpleje. Vi har også samlet vores tips her, så du nemt kan overføre opsummeringen til din pakkeliste:
- Praktisk opbevaring til dine produkter
- En skånsom rens
- En hurtigt-absorberende ansigtsgel
- En ansigtsmist
- Bredspektret solcreme
- En beroligende maske
- Håndsprit
Relaterede produkter
More posts
-
Byggestenene i hårets struktur
Vi drømmer alle om sundt, glansfuldt og velplejet hår. Og vejen dertil begynder med at forstå den struktur og de egenskaber, der finder sted i hvert hårstrå. Disse påvirker dit...
Read more -
Tag din hårpleje til nye højder med woods_
Hvis du nogensinde har kæmpet med uregerligt hår, der virker tørt, skadet eller glansløst uanset, hvad du gør, er du ikke alene. At opnå og vedligeholde sundt hår kan føles...
Read more -
Eksklusivt interview med stifter martin lyne: bagom woods_ hårlancering
Det er tid til at tage din hårplejerutine til nye højder. I denne artikel får du et eksklusivt indblik i alle tankerne og processen bag udviklingen af vores nye hårplejekollektion...
Read more
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.