Hvad er benzene, og hvorfor er det skadeligt?
Den varme sæson er over os, for nogle vil de varme temperaturer og den høje luftfugtighed medføre urenheder på både vores krop og i ansigtet.
Derfor vil flere med stor sandsynlighed være tilbøjelige til at række ud efter ingredienser, der kan bekæmpe disse reaktioner.
Benzoyl peroxide er et eksempel på en sådan ingrediens. Den er nemlig især populær grundet dens evne til at modvirke urenheder, hvorfor den ofte bruges i aknebehandlinger. Dog har en undersøgelse forårsaget skepsis omkring sikkerheden i at bruge den.
Kontroversen omkring benzoyl peroxide opstod efter, at laboratorieundersøgelser viste, at ingrediensen kan danne høje niveauer af karcinogenet (kræftfremkaldende) benzene, som kan føre til leukæmi eller andre livstruende sygdomme.
Undersøgelsen påviste desuden, at varme kan accelerere konverteringen af benzene og fremme fordampning, hvilket kan medføre en øget risiko for at inhalere denne potentielt skadelige damp. Med andre ord foreslår undersøgelsen, at man kan risikere at absorbere stoffet, hvis man for eksempel opbevarer produktet på sit badeværelse, mens man er i bad, eller opbevarer det i en varm bil – altså at man indtager det, helt uden at man ved det.
Til sammeligning viste undersøgelsen, at produkter med ingrediensen salicylsyre ikke syntes at reagere på samme vis.
Laboratoriets konklusion er baseret på test af adskillige produkter, som indeholdt benzoyl peroxide. Prøverne viste, at nogle produkter med ingrediensen kan danne mere end 800 gange den “betinget begrænsede” US Food and Drug Administration (FDA) koncentrationsbegrænsning for benzene. Tankevækkende, ikke?
Hvad skal jeg gøre nu?
Ingen panik – heller ikke selvom du måske har brugt et produkt med benzoyl peroxide i længere tid. Selvom disse fund kan virke skræmmende, og vi bør tage højde for dem, er der ingen grund til søvnløse nætter eller frygt for fremtidig skade. Her er nogle af grundene til hvorfor:
- Vi eksponeres alle for benzene hver eneste dag grundet miljømæssige faktorer, så produkter med benzoyl peroxide er langt fra isolerede tilfælde.
- Med den mængde benzene, der konverteres fra topisk brug af benzoyl peroxide, ville det tage år, før vi ville opleve bemærkelsesværdig påvirkning.
- Det er værd at bemærke, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved laboratoriets pålidelighed fra både professionelle og lægmænd grundet uklarhed omkring laboratoriets motiver bag at udføre undersøgelsen.
- Der er ikke fundet nogle forbindelser mellem produkter med benzoyl peroxide og kræft hos mennesker endnu.
Hvad skal jeg gøre fremover?
Hvis du spørger os, ville vi sige pænt farvel og tak til benzoyl peroxide produktet og i stedet gribe ud efter et produkt, som tilbyder de samme fordele – men uden sundhedsricisiene. Vi lover, at de findes derude, og at de er lige så effektive.
Når det kommer til dit overordnede helbred, bør du ikke tage nogle chancer. Men hvis du ønsker at fortsætte med at bruge dit produkt med benzoyl peroxide, anbefaler vi, at du som minimum opbevarer det i kølige omgivelser for at minimere risikoen for inhalering.
Alternative ingredienser med lignende effekter
At tage det sikre valg betyder ikke, at du nødvendigvis skal undvære. Der findes heldigvis en masse berigende ingredienser, som kan hjælpe med at modvirke urenheder, akne og ujævne hudtoner derude.
For eksempel er vi helt vilde med salicylsyre, som også er et populært valg til formålet. Ingrediensen har nemlig vist sig at være effektiv til at oprense tilstoppede porer for at forebygge fremtidige urenheder og behandle eksisterede. Du bør ikke bruge salicylsyre, hvis du er gravid eller ammende, men hvis du ikke hører under nogle af de kategorier, kan det være den ingrediens, du har ledt efter for at fremme en ensartet overflade.
Andre eksfolierende ingredienser som mælkesyre og seboclear er mildere i deres behandling og også effektive til det, de gør bedst: at fjerne døde hudceller og ophobning samt oprense hudens porer for at fremme et glat, ensartet resultat. Disse ingredienser er også velegnede til sensitive hudtyper takket være deres skånsomme men højaktive egenskaber.
Kilder:
* Valisure (2024) Valisure Detects Benzene in Benzoyl Peroxide, valisure.com
- Amarelo, M. (2024) Cancer-causing benzene found in some popular acne products, ewg.org
Relaterede produkter
More posts
-
De bedste & værste skønhedstrends i 2024
2024 har budt på en række nye trends indenfor skønhedsverdenen, som på insisterende vis har fundet vej til manges rutiner verden over. Nogle af dem er bedre end andre –...
Read more -
Woods_ favoritter: vores bedste hårplejetips
Du har måske hørt om ingredienser som silikoner og sulfater – men ved du også hvordan de rent faktisk påvirker dit hår? Vores hår kan betragtes som en del af...
Read more -
Bryd med skønhedsidealerne: din guide til selvkærlighed
I en verden med stigende krav og idealer fra det omgivende samfund og polerede sociale er det ikke svært at forstå, hvorfor sammenligningskulturen lever i bedste velgående. Desværre kan vi...
Read more
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.