Hvad er hudens fugtfaktor?
Hudens naturlige fugtfaktor findes i hudens yderste lag, også kaldet stratum corneum, og dens primære funktion er at binde vand i huden for at holde den sund og fugtmættet. Hudens fugtfaktor består af hydrofile molekyler, som er en kombination af forskellige komponenter, som frie aminosyrer, mælkesyre, hyaluronsyre og urea/carbamide.
Hudens fugtfaktor er altså en vigtig del af hudens fugtbarriere, hvor den blandt andet arbejder for at holde skadende faktorer ude og gavnlige elementer inde i huden. En sund fugtbarriere er derfor også afgørende for, at huden er i stand til at forsvare sig mod skade fra for eksempel Uv-disponering eller forurening.
Med andre ord er hudens fugtfaktor altså én af hudens naturlige egenskaber, som hjælper den med at holde sig selv stærk, glat og smidig.
Hvordan ved jeg, om min fugtfaktor er stærk?
Hudens fugtfaktor er langt fra ens for alle. Mens nogle kan have en høj fugtfaktor, kan andres være mere i den lave ende. Som så mange andre aspekter af vores hud, bestemmes vores fugtfaktor nemlig af vores genetik, men den kan naturligvis også påvirkes af udefrakommende faktorer, såsom miljø og forurening. Og som med alt andet svækkes vores naturlige fugtfaktor med tiden, hvilket er en af grundene til, at alderstegn begynder at vise sig på huden, samt at med den kan få en mere ru tekstur.
Hvis du har tør hud eller kæmper med en betændelsestilstand i huden, som for eksempel rosacea, vil din hud med stor sandsynlighed have en lavere naturlig fugtfaktor.
Som vi nævnte, bestemmes vores huds fugtfaktor fra fødslen. Den er dermed biologisk og kan ikke ændres. Men ligesom at vi kan hjælpe vores genetiske hudtype på vej, kan vi også forbedre vores huds fugtfaktor. Læs videre, for at lære hvordan.
Sådan styrker du hudens fugtfaktor med din hudpleje
Som vi tidligere har belyst, består hudens fugtfaktor af en række skønne komponenter, som hjælper med at styrke hudens elasticitet og overordnede fugtindhold. Ved at tilføre disse komponenter i din hudplejerutine, kan du fremme de egenskaber, din huds naturlige fugtfaktor besidder. Med andre ord kan din hudpleje hjælpe med at styrke hudens naturlige processer og bidrage med de midler, der holder den sund og stærk. Vi har samlet to, der især er fordelagtige for huden:
Hyaluronsyre er en naturligt forekommende substans i huden, der tiltrækker og indkapsler fugt, hvilket fremmer en fyldig, glat og spændstig overflade. Det er en populær ingrediens i hudpleje, især grundet dens evne til at bevare hudens smidighed og mindske synligheden af fine linjer. Du kan finde hyaluronsyre i et væld af woods_ produkter, for eksempel i vores dagcremer, Intense Hydra Serum og Intense Hyaluronic Mask.
Carbamid, også kendt som urea, er en fugtgivende ingrediens, der hjælper med at blødgøre og fugtmætte huden ved, som hyaluronsyre, at absorbere og binde vand i huden. Med sin evne til at forbedre hudbalancen, er også denne ingrediens generelt elsket i hudplejeverdenen. Du kan blandt andet få glæde af den med vores Intense Hyaluronic Mask.
Disse ingredienser arbejder i huden som det, man på engelsk kalder humectants, fordi de ”trækker” fugt fra den omgivende luft ind i stratum corneum, hvor fugtbarrieren befinder sig. Hvis du er nysgerrig på denne type ingredienser og vil lære mere om deres effekt på din hud, kan du med fordel læse videre i vores blogpost Fugtgivende ingredienser: Vejen til sund og blød hud.
Og hvis du vil vide mere om hudens barriere og dens imponerende egenskaber, kan du dykke dybere ned i emnet i blogpostet Hudens mikrobiom: Hvor smuk hud starter.
Relaterede produkter
More posts
-
De bedste & værste skønhedstrends i 2024
2024 har budt på en række nye trends indenfor skønhedsverdenen, som på insisterende vis har fundet vej til manges rutiner verden over. Nogle af dem er bedre end andre –...
Read more -
Woods_ favoritter: vores bedste hårplejetips
Du har måske hørt om ingredienser som silikoner og sulfater – men ved du også hvordan de rent faktisk påvirker dit hår? Vores hår kan betragtes som en del af...
Read more -
Bryd med skønhedsidealerne: din guide til selvkærlighed
I en verden med stigende krav og idealer fra det omgivende samfund og polerede sociale er det ikke svært at forstå, hvorfor sammenligningskulturen lever i bedste velgående. Desværre kan vi...
Read more
- Hele siden bliver genindlæst, når du vælger et afsnit.
- Åbner i et nyt vindue.