Se det for dig: Du har netop tilføjet et nyt produkt til din hudplejesamling og kan ikke vente med at afprøve det. Men som tiden går, og du igen og igen fodrer din hud med produktet, der lovede dig så meget, er det som om, din hud kun bliver værre. Rødme og urenheder bevæger sig til din huds overflade. Det du oplever er højest sandsynligt et fænomen kaldet skin purging. I denne artikel besvarer vi de typiske spørgsmål, der opstår i denne forbindelse. Ingen panik.
Hvorfor oplever jeg skin purging?
Skin purging kan vise sig på forskellige måder, men opstår oftest i form af bumser, rødme og endda cyster. De fleste oplever skin purging som et resultat af at bruge et produkt, der fremmer hudens cellefornyelse, eksempelvis vitamin A (som i vores Vitamin A Treatment Cream). Men før de nye, sunde hudceller kan nå overfladen, må overflødigt sebum samt skidt og snavs op til overfladen. Denne reaktion kan tage op til seks uger.
Hvis du dog oplever, at din skin purge forårsager for meget fysisk eller psykisk skade, vil vi altid anbefale, at du konsulterer en hudlæge.
Forskellen på skin purging og normale urenheder
Symptomer på skin purging
Urenheder opstår, hvor de normalt gør og forsvinder hurtigere end en normal urenhed ville. Dette er din hud, som fortæller dig, at den er ved at vænne sig til et nyt produkt.
Symptomer på typiske urenheder
Urenheder opstår, hvor de ikke normalt gør, og det tager dem længere tid at hele og forsvinde. Dette er din hud, som fortæller dig, at den reagerer på noget, der ikke arbejder med den men imod den.
Hvordan bekæmper jeg skin purging?
Der ikke findes en decideret kur mod skin purging — det er ofte et nødvendigt onde. Dog kan du minimere din skin purging ved at introducere det givne produkt langsomt. Start med at bruge produktet én gang om ugen, og derefter kan du langsomt begynde at bruge produktet mere. Og hvis du oplever urenheder, så undgå at pille i dem.
Vores vigtigste råd til skin purge er ikke at stoppe med at bruge produktet. Hold dig til en simpel rutine med skånsomme produkter, men bevar det højaktive produkt i din rutine for at give det en chance for at fuldføre dets mission.