People & Rituals: Maria Palm

People & Rituals: Maria Palm

Maria Palm har haft sin egen yogapraksis siden hun var 14 år – i dag underviser hun andre i det rum, der har betydet så meget for hende selv. Vi har talt med Maria om yoga, om at skabe små øjeblikke af ro i en travl hverdag, om velvære helt konkret – og om de woods_ favoritter, hun altid vender tilbage til.

Hvordan begyndte din rejse med yoga og hvorfor begyndte du at undervise?

Jeg har haft min egen yogapraksis siden jeg var 14 år – snart 20 år. Det har altid været mit eget ritual og et space, hvor jeg kunne koble af, finde ro og tage en pause fra hovedet og hverdagens gøremål.

De senere år er jeg gået dybere og mere dedikeret ind i min praksis. Samtidig begyndte jeg at mærke interessen fra mennesker omkring mig og se den effekt, yogaen havde. Derfor føltes det naturligt at tage springet og uddanne mig.

Jeg tog min første 200YTT for min egen skyld – for at forstå og mærke yogaen endnu dybere, ikke med en tanke om at blive underviser. Men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg var landet et sted, der gav mening.

Derfor underviser jeg i dag: for at dele mine erfaringer og skabe et rum for andre – et rum, som har haft så stor betydning for mig. At kunne give det videre føles som den største gave.

 

Hvordan skaber du små øjeblikke af ro i en hverdag med mange gøremål?

Filosofien bag yoga er at skabe ‘et stille sind’ - tilstedeværelse og bevidsthed. Det er noget jeg tager med mig ud i virkeligheden. Selv når tankerne kører, når jeg ser tv eller kigger på telefonen, så er jeg bevidst om det, og har derved lettere ved at vende tilbage til nuet. Jeg elsker at observere, kigge på mine omgivelser, være til stede og nyde alle de små, smukke øjeblikke, der skaber livet.

Hvilke woods_-favoritter vender du altid tilbage til – og hvorfor?

Vitamin Face Oil & Sculpting Face Gua Sha - en fast del af min morgen rutine, et lille ritual jeg holder af at starte dagen med.

Cleansing Balm, Deep Cleansing Scrub & Deep Cleansing Mask - en god 1, 2, 3 step routine, der efterlader min hud så blød og afslappet.

 

Hvad er dit bedste råd til mere velvære i hverdagen?

Omsorg, og at lytte, til dig selv, og andre. At ære dine behov, og leve i din sandhed. Det er okay at sige nej eller aflyse en aftale, hvis det er det du har brug for. Eller omvendt, at gå ud og gøre noget rart eller sjovt, når du har lyst. Jeg tror på begrebet; karma - cause & effect. Når du handler fra et ærligt, og kærligt sted, vil du også få det retur.

Personligt, og mere konkret, kan velvære i hverdagen se ud som: At prioritere at gå til yoga/træning/lydbad, noget så simpelt som en gåtur med eller uden musik i ørerne, at booke mig selv en massage, eller at tage et karbad med mine yndlingsprodukter og stearinlys. Små ting som duftolie i en diffuser, min yndlingsdessert eller en virkelig god kop the i min yndlingskop, som jeg har importeret fra Japan. Små øjeblikke som vækker sanserne, bringer mig velvære og glæde i hverdagen.

 

Hvad finder man altid i din taske, når du skal ud?

Som en ægte Krebs har jeg altid lidt af hvert med mig, men der er nogle essentials, du altid vil finde i min taske: en god lip balm, face oil, lip liner, en oil roll-on perfume, nøgler, AirPods, en cute accessory til at spice up mit outfit og selvfølgelig en lille snack (det er ikke cute at være hangry).

Har du et lokalt sted i dit nabolag, du altid vender tilbage til når du søger ro eller inspiration?

Jeg holder meget af at gå tur på Volden, eller langs vandet og kanalerne. At kigge på natur, vand og mennesker er den bedste inspiration og medicin for mig. Og hvis jeg virkelig har brug for en mental pause, tager jeg en yogaklasse på Christianshavns torv hos The yoga flat.