Nogle af dine produkter har hemmeligheder. De besidder nemlig egenskaber, du måske slet ikke kender til. I dette blogpost afslører vi disse hemmeligheder, når vi gennemgår nogle af de ekstra fordele, dine multifunktionelle produkter kan tilbyde dig.
Nourishing Body Oil: En kropsolie og hårmaske i ét produkt
Med den berigende ingrediens hvedekimsolie fungerer vores Nourishing Body Oil nemlig som en nærende hårmaske, som både vil styrke hårsække, blødgøre spidser og efterlade håret synligt mere skinnende.
Vi bruger vores Nourishing Body Oil som hårmaske 1-3 gange om ugen og kommer den i håret en time inden, det skal vaskes (TIP: Brug et hårspænde til at holde håret på plads undervejs). Vask derefter dit hår med shampoo og balsam — og voilà!
Instant Repair Balm: En fugtgivende salve med make-up lignende egenskaber
Vores Instant Repair Balm er spækket med berigende fedtsyrer som beroliger, beskytter og regenererer huden, kombineret med et nærende mix af nordiske bær. Brug den på læberne for en nærende, glossy effekt eller til at give vipper og bryn et naturligt løft.
Skin Perfector 2% BHA: Sig farvel til urenheder — også på kroppen
Vores Skin Perfector 2% BHA oprenser effektivt tilstoppede porer for at forfine hudens tekstur og efterlade dig med en ensartet hudtone. Kæmper du med ujævn tekstur eller urenheder på eksempelvis din ryg eller overarme, kan du med fordel påføre denne formular på disse områder.
Gua Sha: Tag din kropspleje til nye højder
Hos woods_ er vores Sculpting Face Gua Sha skabt til at bringe opstrammende og beroligende egenskaber til din rutine. Brug eksempelvis Gua Sha på dine arme og lår sammen med en nærende olie, eksempelvis vores Nourishing Body Oil.
Denne behandling er særligt skøn efter en hård træning eller lang dag.