01/02/2024
Caring for sensitive skin: Dos & don'ts

Det er ingen hemmelighed, at sensitiv hud kan være utilregneligt og svært at have med at gøre. Men heldigvis er det ingen forbandelse. At give den rette behandling til sensitiv hud starter og slutter nemlig med at forstå både dens tilstand og de signaler, den giver dig. Hvis din hud reagerer på en bestemt, ubehagelig måde, er det fordi, den prøver at fortælle dig noget. 

Hvorfor og hvordan bliver huden sensitiv? 

Sensitiv hud er ikke en sygdom. Reaktionerne opstår oftest som en respons på, at noget har forstyrret hudens balance. Dette kan for eksempel skyldes allergier eller hårde miljøpåvirkninger, der udtørrer eller på anden måde påvirker huden negativt. 

Typiske årsager er:  

  • Tør hud – en hudtype, som ikke producerer en tilstrækkelig mængde naturlig olie.  
  • Eksem eller atopisk dermatitis – en tilstand, som svækker hudens evne til at beskytte sig mod irritanter.  
  • Kontakt dermatitis – et udslæt, som opstår, når hudens yderste lag kommer i kontakt med noget skadeligt.  
  • Kontaktallergi – viser sig som udslæt, kløe, rødme osv., men er resultatet af en allergisk reaktion. 

Symptomerne kan vise sig på adskillige måder; rødme, kløe og irritation til øget sensitivitet, udslæt, en brændende fornemmelse, bylder eller opsvulmet hud. Hvis du oplever disse reaktioner, anbefaler vi, at du konsulterer en hudlæge for at få stillet en diagnose og modtage behandling tilpasset din specifikke tilstand. 

Do’s and Dont’s 

Brug skånsomme og beskyttende ingredienser 

De fleste produkter velegnede til sensitive hudtyper har et mærkat, der indikerer det. Parfumefri produkter er altid en god idé for at styre udenom unødvendige reaktioner. Men det kan give god mening at tage skridtet videre og vende din opmærksomhed mod hele ingredienslisten. Undgå skrappe sulfater (SLS/SLES), da disse afrenser hudens nødvendige, naturlige olier – hold øje med sodium laureth sulfat (SLES) og sodium lauryl sulfat (SLS). Naturlige, økologiske ingredienser bør altid være i fokus – men vær opmærksom på, at du også kan være allergisk over for nogle naturlige ingredienser. Beskyttende antioxidanter og solcreme er altid din huds bedste ven mod UV-stråling, forurening og frie radikaler. 

Hold dine rutiner simple 

Selvom en dybderensende maske eller forfriskende rens kan være dejlig, er overdrivelse aldrig godt for sensitiv hud. Undgå skrappe skrubbemidler, hold dig til at eksfoliere én gang om ugen, og brug en skånsom ansigtsrens med naturlige renseaktiver én gang dagligt, her anbefaler vi vores Daily Foaming Cleanser. Overdrivelse resulterer blot i den modsatte effekt af det ønskede. 

Test altid dine produkter 

Påfør blot en lille mængde produkt på et afgrænset område af din krop, eksempelvis på din arm eller hals, for at se, hvordan din hud reagerer. Husk, at reaktioner ikke nødvendigvis opstår, fordi produktets ingredienser er dårlige – men ikke alle ingredienser virker for alle. Alt hud er unikt. 

Undgå at bruge for varmt vand 

At bruge alt for varmt vand, når vi tager bade eller vasker vores ansigt, kan forårsage skade på keratincellerne i epidermis. Dette skader cellernes evne til at indkapsle fugt i huden, hvilket kan resultere i tørhed, irritation og i sidste ende en svækket hudbarriere. Hold dine bade korte og undgå for høje temperaturer. 

En komplet rutine til sensitiv hud 

Vores anbefalinger til sensitiv hud: 

01/02/2024